Khadzji-Murat af Lev Tolstov

Mødet med Lev Tolstojs “Khadzji-Murat”, var mit første møde med Tolstojs forfatterskab. Jeg er pinligt bevidst om at det er en brist i min litterære opdragelse, at jeg ikke tidligere har læst denne store russer, og derfor var det også med lige dele ydmyghed og forventning, at jeg læste denne lille bog.

“Khadji-Murat” er udgivet i 1912, to år efter forfatterens død. Bogen indledes med nogle bemærkninger fra udgiveren, forlaget Hoff & Poulsen, hvori de fortæller at bogen tidligere er udkommet i flere forskellige udgaver. De fortæller også, at der er ting i historien der ikke hænger rigtigt sammen, idet Tolstoj ikke nåede at redigere sit manuskript inden dets oprindelige udgivelse. Forlaget har valgt at udgive manuskriptet i dets oprindelige form, altså med disse småfejl intakte. I mine øjne gør det bogen mere interessant, og jeg kan kun bifalde det valg. Ud over dette skriver mag.art. i slavisk filologi Lars P. Poulsen-Hansen et meget interessant forord om “Khadzji-Murat”, og endelig er der et omfattende noteapparat der forklarer forskellige ting i teksten. Det eneste jeg manglede i denne overflod af hjælpemidler, var faktisk kun et kort, så jeg kunne følge med i hvor handlingen udspillede sig.

“Khadzji-Murat” er historien om den kaukasiske oprørskriger Khadzji-Murat, som har kæmpet tappert og indædt mod det russiske kejserrige. Efter en strid med sin overordnede går han imidlertid over til russerne, for blot at erfare at ingen af siderne længere stoler på ham. Russerne byder ham først velkommen, men spærrer ham siden inde som formodet spion. Da Khadzji-Murat under sit fangenskab får nys om, at hans kone og søn bliver holdt til fange af tjetjenerne, sætter han alt ind på at frelse sin familie.

Sprogligt og fortælleteknisk, er “Khadzji-Murat” meget anderledes end de bøger jeg normalt læser. Sproget er gammeldags og fortællende, og egentlig langt hen ad vejen en omvendt “show it – don’t tell it”, der jo ellers er den gyldne regel i dag. For Tolstoj fortæller rigtig meget, og viser meget lidt. Jeg får aldrig rigtig noget forhold til bogens personer, og selv om bogen ikke er omfattende, er persongalleriet det til gengæld. Jeg løb ret hurtigt sur i hvem der er hvem, bortset fra nogle få som det lykkedes mig at holde fast i. Men det der slog mig var, den underliggende foragt for alle former for øvrighed i Rusland. En slet skjult latterliggørelse af militæret og en på ingen måder skjult latterliggørelse af zar Nikolaj.

“Khadzji-Murat” var et spændende møde med en tid og en kultur der ligger så langt fra min egen som man næsten kan komme. Jeg vil ikke hævde at bogen er spændende og underholdende, men jeg blev klogere af den, og det er næsten bedre. Bogen er en lille perle, som man ikke bør snyde sig selv for.

Lån bogen på Bibliotek.dk