523
2018
978-87-400-2449-4
1.
Bogen starter i 1989, hvor betjenten Marius Larsen kommer ud til et hus og mødes af et frygteligt syn. En kvinde, dræbt med en økse, ligger på badeværelset. En dreng er hårdt såret, og i kælderen sidder en forskræmt pige – i et rum ved siden af er der hylder, fyldt med kastanjemænd.
Så springer vi ca. 30 år frem i tiden, til nutiden. En kvinde findes myrdet, hendes ene hånd er skåret af, og ved liget finder efterforskerne en lille kastanjemand – med fingeraftryk, tilhørende den forsvundne Kristine Hartung.
Socialminister Rosa Hartungs datter, Kristine, forsvandt for et år siden. Hun blev aldrig fundet, men en mand tilstod at have dræbt og parteret hende og sagen betragtes som opklaret og afsluttet. Snart ribbes der op i sorgen over datteren, da politiet dukker op og begynder at stille spørgsmål om kastanjemænd – som Kristine og hendes veninde ganske rigtigt fremstillede og solgte fra en lille bod. I Rosas mand tændes et håb – lever deres datter stadig?
Snart myrdes endnu en kvinde, som har fået begge hænder skåret af – og en kastanjemand er igen placeret ved liget.
Efterforsker Naia Thulin er på sagen sammen med en ny makker, Hess, der kun modvilligt er en del af teamet og i starten laver så lidt som muligt, mens han venter på at få lov til at komme tilbage til Haag. Men på et tidspunkt vækkes hans interesse og han kaster sig over den gamle Kristine Hartung sag – på sin helt egen måde. Thulin og Hess er et anderledes makkerpar end de gængse man møder i krimier – et forfriskende bekendtskab.
I løbet af bogen sker der nogle pludselige ting i opklaringsarbejdet, som virker lidt ’hovsa’ – her synes jeg ikke helt der er sammenhæng og logik i handlingen.
Bogen er meget spændende, man er godt klar over, at der er en kobling fra sagen i 1989 til nutiden. Men hvilken – og hvad er Rosa Hartungs rolle i sagen? Da det afsløres hvem – og ikke mindst hvorfor – er det meget overraskende. Men også en temmelig ’tynd’ og ikke troværdig forklaring på, hvorfor de myrdede kvinder skulle dø.