456
2007
978-87-02-04783-7
Karitas án titils
4. udgave
”Karitas – Uden Titel” handler om Karitas Jónsdóttir, som vokser op i en familie på seks børn og ingen far. Deres mor beslutter sig for at flytte, så hendes børn kan få en uddannelse. Da de kommer til den nye by, skal de arbejde hårdt for at få penge til deres uddannelse. Imens hendes familie arbejder, skal hun passe huset og hendes lillebror. Imens hun passer huset, får hun bekendte og lavet nogle gode aftaler som hjælper familien meget. Familien kan ikke forstå, hvordan hun kan lave så gode aftaler. På forskellig vis kommer alle hendes søskende i skole, men hun må vente, da der ikke er penge nok.
En dag møder hun en kvinde, som har hørt at Karitas er fantastisk til at tegne, og hun tilbyder at undervise Karitas, da hun selv har studeret kunst. Efter noget tid bestemmer kvinden sig for at betale for Karitas’ undervisning på en kunstskole i København, for at Karitas kan blive kunstner. Hendes mor er ikke meget for det, men hun får lov tilsidst. Da hun skal til at rejse, kommer hendes ene søster hjem, og er meget syg. Dette gør at Karitas er lige ved ikke at tage af sted, men gør det. Da hun kommer hjem igen, vil hun arbejde hårdt for at få penge til sin kunst, og derfor tager hun til nordlandet for at salte sild. Deroppe møder hun en ung mand som fanger hendes opmærksomhed, og inden hun ved det, tegner hun ham nøgen. Dette bliver starten på en stor rejse med både opture og nedture.
Det er en vidunderlig fortælling, som holder en fast, og det er meget svært at lægge den fra sig. Og når man er færdig med den, vil man altid bære den med sig i tankerne. Den er skrevet så man kan leve sig ind i hendes verden. Der er to former for kapitler i den, og det gør at man bedre kan forstå Karitas. Den handler om kærlighed, had, familie og frem for at retten til at lave det man brænder for. Handlingen foregår på Island, hvor man kommer til at lære om livet i 1900 tallet. Den blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2006. Samme forfatter har også skrevet bogen ”Karitas – kaos på lærred” og ”Mågelatter”, som jeg med største fornøjelse vil gå i gang med. Alt i alt en super fantastisk bog, som bare skal læses.