0 kommentarer

Kalahari kursus i maskinskrivning for mænd af Alexander McCall Smith

af d. 24. august 2012
Info
 
Sideantal

240

Udgivet

2004

ISBN

87-91318-07-6, 978-87-91318-07-8

Originaltitel

The Kalahari Typing School for Men

 

Fjerde del af sagaen om Mma. Ramotswes detektivbureau i Gaborone byder på mere af alt det kendte. Glem alt om krimier, ordet ‘detektiv’ skal ses fra en helt anden vinkel: sagerne fylder ikke meget, og har karakter af alt fra eftersøgning efter en gammel ven til undersøgelser om ægtemand/kone er utro. Det er ikke vold og mord der er på dagsordenen.

Selvom handlingen kan føles lidt sparsom er det tonen og den afrikanske sindighed serien skal nydes for. En sindighed, der er personificeret i den kvindelige hovedperson med den ‘traditionelle afrikanske figur’. En meget omfangsrig kvinde. Med dyderne i behold, indeholder hun alligevel en rask portion foretagsomhed, som hun udøver særdeles diskret. En morsomt eksempel er da hun og familien tvangsindlægges til et besøg i en sekterisk kirke. Mma. fingerer på pragtfuld vis et ildebefindende og voila; er familien ude af kirken.

I dette bind finder den jomfruelige detektivassistent Mma. Matekoni endelig en mand. Ikke uden problemer for forretningen, hvor kontoret nu ligger i baglokalet hos Tlokweng Road Speed Motors. Det mekanikerværksted der ejes af Mma. Ramotswes forlovede. Han døjer stadig med de to ubehjælpsomme lærlinge der dog er begyndt at få føling med arbejdet i værkstede. De er begyndt at modnes under Mma. Matekonis kyndige vejledning. Hun går til gengæld og slås med en følelse af utilstrækkelighed, og kommer på en idé til en ny forretning: Et kursus i maskinskrivning.

Man kan beskylde serien for at være stillestående, men som det fremgår, sker der en del i det små. Personerne udvikler sig, og det er skrevet med et særdeles lunt glimt i øjet. Jeg var endnu engang godt underholdt.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter