Journalism af Joe Sacco

Krigskorrespondenten Joe Sacco skaber med sine tegnede beretninger fra alverdens fronter noget helt enestående. Hans tegninger og hans deltagende fortællestemme fanger følelserne blandt flygtningene i Tjetjenien, ved soldaten i Irak og hos de urørlige og kasteløse indere. Harme, håbløshed, frygt, og desperation, er følelser Sacco transmitterer og tegner med nådesløst realisme, i en grafisk stil der godt kunne ligne en realistisk udgave af svenske Jan Lööf.

Man bliver ramt når de tjetjenske enker fremviser deres ’hjem’, skimmelbefængte fugtige kælderrum, uden el og varme, som de deler med alt for mange andre krigsflygtninge. Når de fortæller om russernes overgreb. Når de urørlige indere går på rov efter korn i rottereder under jorden – de stjæler mad fra rotter! Og børnenes fremtidsvisioner er at de skal skaffe noget at spise. Uddannelse indgår ikke i deres begrebsverden. Det er forbeholdt andre.

Middelhavets bådsflygtninge møder Sacco på sin fødeø Malta. Det er en lille ø, der modtager rigtigt mange afrikanere, og det har på meget kort tid ændret demografien drastisk. Med store sociale problemer til følge. Politisk oplever øen en højredrejning, og flygtningene tvinges rundt i bureaukratiske systemer, som man kunne mistænke for at være opbygget så de kun gør situationen værre.

Man bliver ramt af nøden i ‘Jornalism’. Især russernes overgreb har jeg svært ved at acceptere, ud fra den tanke, at den resterende verden vel bare har lukket øjnene. Og fortsat gør det. Det samme kan siges om både Irak og Indien. Jeg harmes og tvinges ind i refleksioner over egen tilværelse kontra personerne i ’Journalism’. Og det er sgu svært ikke at få dårlig samvittighed. I Skandinavien er vi godt nok priviligerede.

Sacco er tung kost, der er ret meget tekst og mange refleksioner der videregives i tekstblokke, men der er sågu også meget at fortælle.

Lån tegneserien på biblioteket