0 kommentarer

Jeg er den sidste jøde af Chil Meyer Rajchman

af d. 7. februar 2012
Info
 
Sideantal

143

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7467-055-1

Originaltitel

Oversat fra jiddisch af Jan Katlev

 

Ufattelig nøgtern beskrivelse af rædslerne i Treblinka koncentrationslejren. Rædsler så grusomme, at man ikke kan fatte, at de har fundet sted – beskrives nøgternt og ligefremt, følelserne lægger man som læser selv i teksten.

Chil Rajchman blev sammen med sin søster sendt til koncentrationslejren Treblinka og blev straks ved ankomsten med en overfyldt togvogn skilt fra søsteren: “mænd til højre, kvinder til venstre”.

Søsteren kom direkte i gaskammeret, mens Chil reddede livet og arbejdede først som tøjsorterer, hvor han sorterede det tøj, som de gassede jøder efterlod, dernæst som “frisør”, hvor hans job var at klippe håret af kvinderne, inden de kom i gaskammeret, senere blev han “tandlæge” og fjernede guldtænder og proteser fra ligene.

Efter 2 måneder lykkedes det Chil at flygte og han ender i Uruguay, hvor han bliver en succesrig jødisk forretningsmand og stifter familie. Da han dør finder man manuskriptet til denne bog. Et manuskript skrevet 60 år tidligere – på flugt fra Treblinka.

I forordet af Herbert Pundik skriver denne på side 8: “et af de mest rystende dokumenter om begivenheder, der sprænger vores fatte- og forestillingsevne”.

Bogen er lille af statur – men stor af format.

Dette må aldrig glemmes, så sørg for at så mange som muligt læser denne bog.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter