0 kommentarer

Jagten på varulven – Kløer og tænder 3 af Lasse Bo Andersen

af d. 8. juni 2024
Info
 
Sideantal

102

Udgivet

2024

ISBN

9788797415979

Udgave

1 udgave

 

Så kom tredje del af Lasse Bo Andersens serie Kløer og tænder, om drengen Johan og hans angst for hunde der har taget en voldsom drejning, så det nu er en varulv der er på spil.
Uffe, Johans bedste ven har fået den ide at de to skal fange den hjemløse mands hund og indkasserer de 2.500 -kr der er sat i dusør. Johan er rædselsslagende ved tanken, men vil ikke skuffe sin ven og sammen lægger de en slagplan som er skudsikker. Men planen forløber slet ikke som ventet, og dusøren ryger for næsen af dem. Uffe er dog snarrådig og natten efter hvor det er fuldmåne, er de to drenge igen på jagt, men denne gang efter et noget farligere rovdyr nemlig varulven. Johan er ved at gå til i panik og gør hvad han kan for at slippe væk fra Uffe inden midnat, men lykkes det….?
Bogen er en direkte fortsættelse af Varulv ved fuldmåne. Skrivestilen er typisk for Lasse Bo Andersen, der er spænding fra side et og sproget er meget visuelt.
Med et lix på 23-24 er den let læselig for de 10-14 årige, men er også fin til højtlæsning fra otte års alderen, dog ikke som putte læsning da den godt kan være lidt skræmmende. Mit mellemste barnebarn på 11 været testlæser, og som jeg, venter hun med spænding på næste bog i rækken. Det er lidt tarveligt af Lasse Bo Andersen at efterlade os sammen med Johan en dunkel smøge ved midnatstid…. for hvad kan der ikke ske….
Bag signaturen LBA står forfatteren og tegneren Lasse Bo Andersen (1964), som har skrevet zombieserierne Zombie Splatter og Zombie Splatter Efterskælv, krimi- og detektivserien En sag for Mesterdetektiven Vic Baskerstreet, vampyrserien R.I.P. og flere andre gyserfortællinger.
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af Tekst&tegning.dk, hvilket dog ikke har påvirket min bedømmelse af bogen.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter