Inde fra stormen af Jens Christian Grøndahl
204
2019
978 87 02 28100 2
1. udgave
Kvindeportrættets ukårne mester, Jens Christian Grøndahl, præsterer i sin nye roman, ”Inde fra stormen”, et indfølt closeup af en 62-årig mandlig forfatter i strid modvind.
Adam Huus befinder sig midt i en højst ufrivillig skriveblokering og må se yngre, især kvindelige forfattere løbe med al opmærksomheden både ude i virkeligheden og inde på det hæderkronede, gamle forlag, hvor de udkommer. En journalist puster til ilden, og Adam kommer for skade at buse ud med en udtalelse, der mildest talt ikke er i sync med #MeToo-tidsånden. Mente han det så slemt? Næppe.
Adams skønne kone Harriet opsiger sit karrierejob og forlader midlertidigt parrets kartoffelrækkeidyl for at tage sig af den demente far et sted i Jylland. Har Adam og Harriet en decideret krise? Næppe.
Adams smukke, hektiske datter fra et tidligere ægteskab er ude i noget skidt. Hun flygter fra sin mystiske tilværelse i Israel og vil have faren til at hjælpe, men kan han stole på, hvad hun fortæller ham? Næppe. Bedre bliver det ikke, da der pludselig opstår knas i sønnens ægteskab med en engelsk overklasseadvokat.
Og for at det ikke skal være løgn begynder det at blæse voldsomt. En storm, der er ved at afskære både trafik og kommunikation på tværs af landet. Ikke mindre heftig end det mentale stormvejr omkring Adam.
Jens Christian Grøndahl er på alder med sin hovedperson. Han udkommer selv på et hæderkronet, gammelt forlag. Han er selv kommet for skade at udtale sig om en kvinde på en lidet tidssvarende måde, hvilket førte til drøje hug og et hastigt tilbagetog. Er ”Inde fra stormen” en autofiktiv roman? Næppe.
Grøndahl benytter elementer fra sit eget liv og tankegods til at fortælle en mere almen historie om en hvid, midaldrende, heteroseksuel mand i et samfund, hvor hans type er gået håbløst af mode, og hvor kvinderne og ungdommen fører det store ord. Grøndahl hverken ironiserer eller klynker, tværtimod faktisk, han lægger blot kendsgerningerne frem.
”Inde fra stormen” er et klædeligt og interessant mandeportræt, der udfylder et tematisk hul i litteraturen lige nu (2019). Den relativt korte bog skal anbefales varmt til mænd, der selv er ovre den første ungdom – og kvinder, der interesserer sig for denne uddøende race.
Jens Christian Grøndahl arbejder intenst med sproget og skriver mestendels en elegant og letløbende prosa. Men engang imellem går der åndsaristokratisk ordsliberi i den, måske for at skabe en dybde i formen, som ikke eksisterer i indholdet? Døm selv:
En jordnær snak affærdiges som ‘hverdagens egenstøj’.
Pauser i samtalen degraderes til ‘kontaktløshedens iltmangel’.
Adam og Harriets fælles søn betegnes som ‘kærlighedens bundlinje’.
