Ildmanden af Torkil Damhaug

En pyroman er på spil. Der sættes ild til en gård, hvor mange heste indebrænder, en børnehave, en institution – og mennesker omkommer. Vi følger “Ildmanden” – indtil videre uden at vi kender hans identitet – den klassiske svigtede unge mand, der ikke har fået kærlighed og omsorg i opvæksten.

Sideløbende kører historien om Karsten, en usikker, lidt nørdet dreng, der ikke har den store succes med pigerne. Så da klassekammeraten Jasmeen viser interesse for ham, bliver han smigret og lader sig rive med – selv om han ikke selv er helt sikker på sine følelser for hende. Han er faktisk ret vild med en anden pige i klassen, den populære Tonje. Hans lærer, vikaren Adrian, opmuntrer ham til at gå ind i forholdet – selv om Jasmeens familie absolut ikke tillader at hun omgås Karsten, hvilket de viser med trusler og overfald. Karsten virker umådeligt naiv og ubehjælpsom, da han trækkes ind i en verden han slet ikke er i stand til at overskue eller kapere.

Første del slutter med at Karsten forsvinder – og “Ildmandens” identitet afsløres.

Anden del foregår 8 år senere, hvor Karstens lillesøster har sat sig for at finde ud af, hvad der skete med Karsten. Det er samtidig en proces hun skal igennem, hun har brug for at bearbejde de ting der skete den nat Karsten forsvandt – og hun selv var blevet fundet i en grøft indsmurt i blod, hvilket har givet hende skyldfølelse, fordi forældrenes opmærksomhed blev rettet mod hende. Sammen med journalisten Dan-Levi nærmer hun sig de begivenheder, der har været fortrængt i alle årene.

Jeg var meget begejstret for de 2 første bøger jeg læste af Damhaug – “Døden ved vand” og “Se mig, Medusa” – kunne næsten ikke slippe dem. Sådan havde jeg det ikke med denne, som jeg fandt temmelig langtrukken, med gentagelser og samtidig totalt urealistisk. Jeg mener, der sker adskillige pyromanbrande i et lille samfund, flere mennesker bliver myrdet, pyromanen er ikke just den smarteste i verden – selv en ikke for kvik skoledreng finder ud af sammenhængen. Alligevel gøres der ikke rigtigt noget for at opklare tingene, den lokale politibetjent Roar Horvath er ikke ligefrem hverken kløgtig eller ihærdig og der kommer tilsyneladende ikke forstærkning. Ingen får øje på de oplagte ledetråde der burde føre dem til pyromanen. Det er som om tingene bare får lov til at ske, så en ung pige og en journalist 8 år senere kan opklare det hele. En krimi, jeg havde glædet mig til, men som ikke levede op til forventningerne.

Lån bogen på Bibliotek.dk