Ikke uden min datter af Betty Mahmoody

Der skal nok være et pænt antal mennesker, der ikke gider at høre mere om “Ikke uden min datter”, denne bog, der i midten af 1980’erne skabte sensation ved udgivelsen fordi den satte fokus på et ubehageligt emne: at nogle mennesker kan finde på at tvinge ægtefælle og børn til at bo i et fremmed land, som disse ikke nærer det fjerneste ønske om at befinde sig i på ubestemt tid.

Amerikanske Betty Mahmoody er gift med den iranskfødte læge Moody, der har boet i USA i mange år og på overfladen virker fuldstændigt amerikaniseret.Sammen har de fået datteren Mahtob, og alt virker til at være fryd og gammen i det første mange år af deres ægteskab.

Da Moody foreslår, at familien tager på en to-ugers ferie til Iran for at besøge hans familie er Betty skeptisk; hun nærer intet ønske om at opholde sig i et land, hvor styret hader amerikanere og hvor kvinder bliver undertrykt. Trods sine bekymringer vælger Betty dog at den lille familie tager til Teheran, ikke mindst for at familien kan møde Mahtob.

I Teheran venter kulturchokket; Moodys familie virker uciviliserede, huset er snavset og Betty føler sig meget ensom, derfor glæder hun sig til at komme hjem igen. På feriens sidste dag springer Moody bomben: han forbyder Betty og Mahtob at tage til USA.

Betty er chokeret, og ambassaden kan ikke hjælpe hende med en hjemrejse: iransk lov foreskriver nemlig, at når man gifter sig med en iraner, så bliver man selv og eventuelle børn automatisk iranske statsborgere, og derfor er Betty og Mahtob underlagt Moodys luner.

Moody terroriserer Betty, giver hende bank og adskiller i perioder Betty og Mahtob fra hinanden. Betty vil hjem til USA og går bag Moodys ryg, lærer menneskesmuglere at kende, der kan hjælpe med at smugle Betty og Mahtob hjem til det amerikanske fastland. Det er dog ikke nemt at arrangere en flugt, for Moody har et øje på hver finger og vil gøre alt for at Mahtob skal vokse op i et muslimsk land.

Ved et lykketræf slipper Betty ud af Iran sammen med Mahtob, og efter 1½ års dramatisk ophold i helvede vender de tilbage til Michigan, hvor familien og friheden er inden for rækkevidde.

“Ikke uden min datter” er fortællingen om kulturchok, om bortførelse og om at blive stukket i ryggen af den ægtefælle, som man med rette burde kunne stole blindt på. Bogen er fortællingen om 1½ år i helvede og om hvordan man finder styrke til, at redde sig selv og sit barn fra en jammerlig fremtid i et land, som man dybest set foragter.

Bogen er spændende, og selvom bogen er hurtigt læst er det en fortælling, der gør stort indtryk på læseren, ganske enkelt fordi virkeligheden overgår fantasien og fordi historien er en vigtig lektion i, at man ikke altid gør klogt i at stole blindt på andre mennesker.

Selvom bogen næppe vinder en nobelpris er det en overbevisende bog, der har et vigtigt budskab, og jeg belønner derfor “Ikke uden min datter” med 4 stjerner.

Lån bogen på Bibliotek.dk