224
2006
87-02-04456-0, 978-87-02-04456-0
En vedkommende roman om de sidste 30 år af 1900-tallet. Om Johanne og Finn Ove, der tilfældigt mødes.
Johanne, den jomfru, der huhej vil giftes med den første den bedste uden at kende ham og uden at gøre noget som helst for at lære ham at kende. Men gift bliver de. Troende, forsagt, arbejdsom og tålmodig pige med mindreværdskomplekser, strikket hue og geraniekvist i øret, – “en kedelig Tirsdags-Johanne”. Bare stolt over, at i hvert fald én mand gad hende.
Han havde været gift før og havde en datter, han aldrig så, men betalte bidrag til. Mange år senere måtte Finn Ove indrømme, at han havde en søn udenfor ægteskab.
Da drengens mor smed ham ud, opsøgte han sin far, men tog hurtigt til Københavnstrup for at prøve lykken frem for at bo hos “sådan nogle bonderøve”.
Kærligheden mellem ægtefællerne er platonisk, usanselig. Ikke ét ord om kys, kram, samleje eller anden kønslig omgang.
Men mandens liv giver romanen indhold for alle pengene. Han maler, sælger campingvogne, fremstiller udestuer og spekulerer i aktier og tomme selskaber.
Ordblind. God sælger uden handelstalent(starter med at sælge til indkøbspris). Fantast med store planer og dristige projekter. Gode talegaver. Utallige løfter, han aldrig holder. Udestuer uden hængsler til dørene og uden glas til vinduerne indbringer ham kun tørre tæsk.
Han er god mod Johanne. Giver hende mange dyre ting, men siger ikke, hvor han har pengene fra. Han er ædruelig og på ingen måde voldelig. Han er skiftevis stenrig og ludfattig og ryger ud og ind af fængslerne med domme for bedrageri, skyldnersvig, skattesvindel og selskabstømning. Parret flytter frem og tilbage mellem et gammelt mejeri og dyre parcelhuse. Når han er i fængsel, tager hun arbejde (ofte om natten)på et mejeri og lugter af rådden smøreost.
Johanne er ægteskabets solide grundvold, der sørger for, at der er mad i huset, og at børnebidrag og skat bliver betalt til tiden.
Et tidsdokument på linie med “Krøniken”. Skrevet af en forfatter, der mestrer fortællekunsten på et charmerende sprog. Hun får et stort, stort 5-tal af mig.