Hvorfor de kongelige ikke har krone på af Prinsesse Märtha Louise
32
2006
87-626-5244-3, 978-87-626-5244-6
Hvorfor de kongelige ikke har krone på hodet
I 1815 blev Norge lagt ind under Sverige og man besluttede at Norge skulle have sin egen konge, hvilket landet ellers ikke havde haft i mere end 500 år. Man spurgte den danske prins Carl om han kunne tænke sig at blive Norges konge og det ville han gerne! Senere tog han navnet Haakon og hans lille søn fik ændret sit navn til Olav og det fortælles heri, at han faktisk senere blev far til Norges nuværende kong Harald.
Kongefamilien rejser fra Danmark til Norge og den lille Olav glæder sig til at blive prins og få en krone på hovedet. Han er meget utålmodig, men han må vente indtil dagen, hvor kroningen finder sted. Tiden går og endelig får han en krone på hovedet, og herefter skal han så sidde sammen med sin far og mor på hver deres trone. Det er det eneste, de skal, bare sidde. Det går udmærket i starten, men efter et godt stykke tid begynder Olav at kede sig.
Moren får den idé, at Olav skal tage ud sammen med barnepigen og finde ud af, hvad det allermest norske er. Olav prøver både at stå på ski, kælke og bygge snemand noget som rigtige nordmænd gør, men hver gang får kronen nogle knubs. De når til sidst frem til, at det er umuligt at være rigtig norsk med krone på hovedet, så de er nødt til at finde en løsning. Deres kroner bliver herefter udstillet i Trondhjem og siden dengang har man hverken i Norge eller Danmark båret kronerne på hovedet, men i hjertet.
Der findes adskillige historier om prinser, prinsesser, konger og dronninger, men der findes med garanti ikke mange som denne. Bogen er nemlig skrevet af en vaskeægte prinsesse, nemlig den norske prinsesse Märtha Louise.
Bogen indledes med et forord skrevet af Niels-Knud Liebgott, som er museumsdirektør for Rosenborg Slot, og han forklarer den historiske baggrund for historien og sætter den ind i en dansk sammenhæng. Alle illustrationer i bogen er af Svein Nyhus, meget stemningsfulde og detaljerige illustrationer. Jeg synes bogens layout er ganske indbydende, og også bogens forside, med den nok mere lyseblå end “kongeblå” farve, er rigtig sød.
Kan læses fra 3 år.
