Hvis vi ikke taler om det af Leonora Christina Skov

‘Hvis vi ikke taler om det
er det næsten ikke her
bortset fra at jeg har spekuleret på det
lige siden’

Forfatteren tager tråden op fra erindringsbogen ‘Den der lever stille’ og der er fortsat erindringer fra barndommen i bogen, men det primære fokus er vejen til at blive anerkendt som forfatter.

Vi møder den helt unge universitetsstuderende, som vil give sin højre arm for at få udgivet en bog. Det lykkedes – antologien ‘De røde sko’ udkom i 2002, men det var ikke uden store personlige omkostninger. I lyset af de mange ‘me-too-sager’ er det noget, pressen har vist stor interesse for ved bogens udgivelse. For 20 år siden var der ikke samme fokus på seksuel udnyttelse fra en magtpersons side, og forfatteren føler da også mest skam over det der skete, så det bliver gemt væk, langt væk, for så er det næsten ikke sket.

Hun fortæller om tiden, hvor hun måtte hutle sig igennem tilværelsen uden at have penge at leve for, hun er ung og naiv og opdager for sent, at forlæggeren både udnytter hende og snyder hende for honorar.

‘De røde sko’ udkommer, og den unge Leonora kan kalde sig forfatter. Stadig er der meget lang vej til succes, hendes romaner bliver ikke just bestsellers. Forlæggere har stor magt og indflydelse, og Leonora prøver at tilpasse sig deres ønsker og krav. ‘Jeg vil gøre hvad som helst for, at hun skal kunne lide mit manuskript og mig, skrev jeg til mig selv. Om jeg så skal vride mine ord ud af facon, til sproget ikke længere er mit, men forhåbentlig tåleligt for hende…’

Først da hun skriver sin erindringsbog ‘Den der lever stille’ sker der noget – forlaget tror på bogen, læserne er vilde med den, der er fuldt hus til de mange foredrag rundt omkring i landet – at være booket til 100 udsolgte foredrag er både uforståeligt men også virkelig hårdt.

Leonora Christina Skov skriver godt, sproget er flydende og hendes fortælling er medrivende og meget personlig. Blandingen af  barndomserindringer og de erfaringer hun gør som voksen, supplerer hinanden rigtig fint. Den lille pige, der ikke føler sig elsket, som aldrig er god nok i sin mors øjne – og den unge kvinde, der kæmper for at blive forfatter, at blive anerkendt af både forlæggere og læsere. Sin mors anerkendelse får hun aldrig, men det sidste lykkes som bekendt. Bogen vandt ‘De Gyldne Laurbær’ – vejen dertil var både hård og nødvendig.

Forfatteren gør meget ud af sig selv og sit udseende, som er blevet en stor del af hendes image – på samme måde er der gjort virkelig meget ud af bogens udseende. Denne gang er læsebåndet, udsmykningen og skriften på forsiden holdt i guld. Når man åbner bogen, er der blå marmorering indvendig på omslaget. Det betyder noget, at der er kræset for bogen, det er bare en anden oplevelse at få en bog i hånden, hvor man kan mærke, der er tænkt over udtrykket. Især når også indholdet er godt – og det er det helt bestemt.

Anmelderbog

Lån bogen på biblioteket