0 kommentarer

Hvide tænder af Zadie Smith

af d. 29. oktober 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

502

Udgivet

2010

ISBN

87-7357-636-0

Originaltitel

White Teeth

 

“Hvide tænder” fortæller om to eller faktisk tre familier i Londons multietniske miljø. Archie Jones og Samad Iqbal deltog sammen i afslutningen af 2. verdenskrig. Mange år senere mødes de igen, efter at de begge temmelig sent har stiftet familie og er flyttet til samme tarvelige kvarter, den forkerte side af Willesden, Nordlondon.

Den 47-årige englænder Archie møder den 19-årige jamaicaner Clara samme dag som han forsøger at begå selvmord. Seks uger efter bliver de gift og snart undfanger de datteren Irie.
Den jævnaldrende Samad fra Bangladesh indgår et arrangeret ægteskab med Alsana, som ikke engang var født, da ægteskabet blev bestemt. Sammen får de tvillingedrengene Millat og Magid.

Da tvillingerne er blevet ni år sender Samad uden Alsanas vidende den boglige Magid hjem til familien i Bangladesh for at han kan blive opdraget som en god troende. Han ville gerne have sendt begge to; men det var der ikke råd til. Alsana bliver naturligvis rasende og vælger kun at tale til Samad i 3. person, indtil Magid vender hjem igen mange år efter. Da Magid endelig vender hjem er han til sin fars store skam blevet overbevist ateist! Millat derimod er havnet i den anden grøft som deltager i en islamistisk aktionsgruppe.

Irie, Millat og kammeraten Joshua Chalfen bliver pga en ulovlig joint på skolen tvunget til fælles lektielæsning hos familien Chalfen, hvilket åbner en helt ny verden for Millat og ikke mindst Irie. Joyce og Marcus Chalfen er akademikere, hun forfatter og han videnskabsmand, og Irie oplever her en familie, der ikke bare kan tale fornuftigt med hinanden; men tillige er åbne, tolerante og optimistiske mennesker. Det viser sig imidlertid efterhånden, at tolerancen mest er facade og at ‘Chalfenisterne’ er cirka ligeså småborgerlige og fordomsfulde som alle andre og at Marcus tilmed har gang i nogle etisk meget betænkelige forsøg..

Irie har hele livet været forelsket i Millat, som på sin side nærmest opfatter hende som en søster. Da hun en dag opdager at hun er gravid, går det op for hende at hun aldrig vil finde ud af hvem der er barnets far!

“Hvide tænder” er skrevet med en imponerende modenhed af så ung en debutant. Indholdsrig, mættet af brogede menneskeskæbner, deres rødder, deres drømme, sorger, fordomme og alt muligt andet. Man lever med i disse familiers liv og er godt underholdt hele vejen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter