Hver morgen kryber jeg op fra havet af Frøydis Sollid Simonsen

Nogle gange finder man en perle i en muslingeskal hvor man ikke lige havde ventet det. Om det er forfatteren Frøydis Sollid Simonsen eller forlaget Vild Maskine, eller begge, der er muslingen, skal jeg lade være usagt. Men perlen er helt sikkert forfatterens debut “Hver morgen kryber jeg op fra havet”.

Bogen er en samling prosatekster der både er underfundige, humoristiske og smukke. Det er historien om et ungt menneske med hjertesorg, beskrevet igennem naturvidenskabelige fakta og detaljer, man aldrig har hørt om før. Og det fungerer virkelig godt. Anmelderne er vilde med bogen, og Frøydis Sollid Simonsen bliver forhåbentlig en forfatter vi kommer til at høre meget mere til i fremtiden.

Gennem førnævnte naturvidenskabelige fakta og detaljer, vendes verden på vrangen på en måde der giver læseren et helt nyt syn på livet i al almindelighed. Der er en konstant kontrast mellem det faktuelle og det der kan sættes på formel og forklares, og så mennesket som et til tider irrationelt væsen, der er umuligt at sætte på formel. Ved at beskrive det runde med det firkantede, tilføjes begge dele nye dimensioner. Forfatteren mestrer sproget, og formår at vende og dreje det, så nye sammenhænge dukker op. Selv om teksterne hver for sig er korte, rummer de en samlet dybde der rækker langt ud over det stramme format.

Denne læser er mere end begejstret, og jeg håber virkelig at der kommer mere fra Simonsens hånd.

“Stod med en øl i hånden og kiggede på dig. Hver gang jeg nærmede mig og trak vejret (evnen til at trække vejret var en nødvendig forudsætning for at mennesket udviklede sprog), kom hun over til dig og sagde noget, slog dig på skulderen. Du foreslog, at I skulle gå ud og trække lidt luft. Jeg kunne have fortalt dig, at luft er 78 procent nitrogen, 21 procent oxygen og 0,96 procent argon. Du kunne have spurgt mig, hvad de sidste 0,04 procent består af. Jeg kunne have sagt, at det består af andre gasser, men i så små mængder, at jeg ikke gider nævne dem i en almindelig samtale. Vi kunne have haft en almindelig samtale.”

Med “Hver morgen kryber jeg op fra havet”, har Frøydis Sollid Simonsen mindet os om at litteratur er kunst.

Lån bogen på Bibliotek.dk