Hvad statuen gemte Af Reginald Hill

Kriminalkommissær Dalziel og kriminalassistent Pascoe ankommer til Holm Coultram universitetet, hvor menneskeknogler er dukket op i forbindelse med noget nybyggeri. Mens de efterforsker, hvad der hurtigt viser sig at være et drab, sker der et nyt mord. Miljøet på det engelske universitet, hvor både elever og en del af underviserne bor, er sammenspist og forvirrende. Spændinger på lærerværelset og i styrende elevgrupper forstyrrer efterforskningen, men heldigvis er der mad på stedet, så Dalziel kunne nok have været mere sur, end tilfældet er. Det er dog for det meste Pascoes tanker, vi følger. Pascoe, som startede med at læse på universitetet, men som ender med at vælge en karriere ved politiet, fordi han gerne vil gøre noget. I sagens forløb konfronteres han med sit valg, idet han står midt i det miljø, der kunne have været hans eget liv.

Reginald Hill skriver kontant og drillende, og læsningen flyder bare derudaf. Personerne rammes virkelig godt ind, uden at man egentlig bemærker, at deres særheder og karaktertræk er blevet beskrevet. Det hele listes ind i læseren med beskrivelser af en bevægelse med hånden her eller en hånlig bemærkning der.

“Hvad statuen gemte” kunne næsten lige så godt have været skrevet af Colin Dexter. Bøgerne har blandt andet universitetsmiljøet tilfælles, plus at vores hovedpersoner er to politifolk, hvoraf den ene ikke føler sig hjemme blandt de lærde. Selv ned til brugen af små citater fra lærde personager, i dette tilfælde Sir Francis Bacon, er “Hvad statuen gemte” og Colin Dexters Morse-bøger som skrevet over den samme skabelon. De afslutter da også i samme facon med en halsende hurtig opremsning af hvordan forbrydelse og folk hang sammen. En afsluttende metode som jeg ikke er fan af. Det skal for god ordens skyld straks nævnes, at krimien her er udgivet tre år før den første af Dexters bøger om kommissær Morse. At Reginald Hill ikke fastholder denne skabelon i alle Dalziel & Pascoe bøgerne, kan man blandt andet se ved at læse den fremragende “Døde børns sange” fra 1998, 26 år efter “Hvad statuen gemte” udkom.

Lån bogen på biblioteket