Hvad man ikke ved af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

En tung sag: 750 gram, 541 sider, tætskreven og med få afsnit, ægteskabsproblemer, seksuel frigørelse, død og ødelæggelse – der er nok at se til, når man læser “Hvad man ikke ved” af Anne Lise Marstrand-Jørgensen.

Hertil kommer, at bogen foregår i en fiktiv geografi, vi får aldrig at vide, hvor i verden det hele foregår. Vi er ingen steder og alle steder. Det fandt jeg personligt meget frustrerende, for hvordan skulle jeg kunne visualisere bogens personer, når de fra Sommerfuglekvarteret tog ind til hovedstaden?

Romanen handler om ægteparret Alice og Eric, og deres tre børn Marie-Louise, Flora og Martin. Danske navne – kan det foregå i Danmark?. Nej Eric er med c i enden, måske det er i New York? Tankerne pusler hele tiden med, hvor det foregår.

Bogen er velskrevet med mange fine ordblomster og betragtninger, og den er umiddelbart let at læse – på trods af den komplicerede verden, man introduceres til.

Bogen starter i 1969, hvor det nygifte par slår sig ned i et ordinært villakvarter, hvor kvinderne typisk er hjemmegående, og manden er skaffedyret. Eric er draget af den seksuelle frigørelse og tvinger Alice til at indgå i et åbent forhold, hvor de dels går svingerklub sammen og dels har elskere og elskerinder med den andens fulde viden og accept. Mest med Erics accept.

Alice kæmper med at føje sin mand – og hun ender med at begå selvmord til omgivelsernes store forbløffelse – for hun havde da alt, hvad en kvinde kunne ønske sig? Men “hvad man ikke ved” – har man ikke ondt af?? Ikke alle i Sommerfuglekvarteret kendte til Alices dobbeltliv som forstadshustru og seksuelt frigjort kvinde med mange elskere.

Anden del af romanen foregår frem til 1974 og omhandler tiden efter Alices død, hvor Eric alene er ansvarlig for børnenes opvækst og velbefindende. Han tumler med tanker om, hvorfor Alice ikke var lykkelig og savner hende meget. Samtidig prøver han at bevare sin seksuelle frihed – han indleder et sadomachokistisk forhold til en ung kvinde i et kollektiv samtidig med at han tilfredsstiller nabokonen, der til gengæld kigger efter børnene for ham. Eric konfronteres med sin egen tolerance, da hans 16-årige datter bliver gravid, og igen, da sønnen Martin bliver overvældet af en stor vrede og hans yngste datter tager i kvindekollektiv for at lave kussetryk med nøgne medsøstre.

Det er ikke let at være barn i det spil kegler, og ingen er rigtig lykkelige til trods for, at Eric gør det bedste han kan. Det er bare ikke godt nok.

Bogen ender med Erics drøm om at tage til Indien, og forfatteren varsler med et bind 2, der skal omhandle denne rejse. Jeg bliver nu stående tilbage på perronen, når Eric tager af sted – hans verden er ikke min verden.

Lån bogen på bibliotek.dk