91
2006
87-89929-70-5
Hr. Længste Ben, kommer den garvede ålefisker til at hedde i bogens første historie, hvor han går vild i tågen på isen. Han har stanget en kæmpeål, som mest ligner en søslange, og går hjemad – tror han. Han går og han går indtil han for sent får øje på en våge.
Han bliver fisket op af vågen af en fisker fra den anden side bugten, som han selv siger, han må have haft det længste ben foran.
Deraf navnet.
Selv om bogen er skrevet for børn, kan voksne også med stor fornøjelse læse om Hr. Længste Bens oplevelser året rundt. Man kan bl.a. videre læse om, hvordan Hr. Længste Ben driver til havs på en isflage og om hans ture ud for at stryge rejer – og hans oplevelser i den forbindelse sammen med hundehvalpen Bjørn. Turen med postbåden som går så gruelig galt, men ender godt til sidst.
Jeg synes, at det er en lærerig bog, hvor man kan lære lidt om livet ved vandet under isvintrene samt om de fangstredskaber, som bruges til ålefiskeri mv.
Når jeg læser den tænker jeg på Jørn Riel, fortalt for børn. Og den vil være rigtig god som oplæsningsbog for mine børnebørn.
Bogen er endvidere rigt illustreret med gamle billeder, således, at læseren får et godt indtryk af livet ved havet og fjorden.
Bogen, er absolut læseværdig, og det er ren fortælle-glæde fra forfatteren, der ellers plejer at skrive direkte om unge og unges problemer.