0 kommentarer

Hjælp jeg vil skrive en bestseller af Steen Langstrup

af d. 18. april 2008
Info
 
Sideantal

536

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7994-011-6

 

En Aston Martin. Det er hvad forfatteren Steen Langstrup vil have. Mindre kan ikke gøre det.

For at nå sit mål, bliver han lige nødt til at skrive en bestseller, så millionerne begynder at rulle ind på kontoen. Spørgsmålet er bare – Hvad er en bestseller, og hvad indebærer det at være bestsellerforfatter? Det er de spørgsmål, der søges svar på i bogen “Hjælp, jeg vil skrive en bestseller”.

Gennem omfattende e-mail korrespondance med en masse mennesker, der hver især er eksperter på deres respektive områder, følger vi Steen Langstrups afdækning af, hvad en bestseller er for en størrelse. Hvad kræves der af bogen? Hvad skal den handle om? Hvad kræves der af forfatteren? Og så videre.

Bogen giver et kritisk indblik i hele bogbranchens verden. En verden hvor, iflg. Steen Langstrup, rygklapperi og litteratursnobberi går hånd i hånd. En verden, hvor man skal være mere end almindelig heldig for at få en chance – hvis man ikke lige i forvejen tilhører kultureliten, eller er et kendt ansigt. Men bogen er meget mere end det. For eksempel får vi et skræmmende indblik i Steen Langstrups opvækst og familieliv. Det hele er blandet sammen, uden at virke rodet. Godt gået!

Alt i alt en underholdende bog, som anbefales alle der har en interesse i at lære lidt om hvordan bogbranchen er skruet sammen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter