Hesteæderne 2 af Thomas Boberg
80
2011
978-87-02-11720-2
Godt så….
Jeg kan konstatere, at mine hjerneceller ikke nærer noget ønske om, at forstå endsige sætte særlig pris på Thomas Bobergs digte. Heri ligger en anerkendelse af, at det så er mest trist for mig selv, at jeg bare ikke forstår Bobergs tankestrøm.
Med “Hesteæderne 2” har Thomas Boberg skrevet en digtsamling på 69 sider; en samling af digte, der er meget forskellige i længde og opbygning, men som stort set alle har det tilfælles, at jeg fattede kikkert og kyse af dem.
Digtene kredser ifølge bogens bagside om emner som vemod, verdens hastige opløsning, om at sproget har mistet sin betydning og om den store duel med den magtfulde kollega. Desværre kan jeg ikke se, hvordan man kan udlede disse temaer af digtene.
I mine øjne er Bobergs digte forvrøvlede, konfuse og ikke til at finde hoved og hale i. Jeg beklager, at jeg ikke kan se storheden i digtene, for Boberg kan absolut skrive – jeg er bare mest til hans rejsebeskrivelser, der er aldeles fremragende.
Digtene er desværre både intetsigende og kedelige for mig, og derfor kan jeg kun belønne denne digtsamling med en enkelt stjerne.
Bobergs digte vil jeg holde mig borte fra i fremtiden – og i stedet holde mig til læse hans bøger når der udgives rejsebeskrivelser eller essays.
