313
2013
978-87-02-13872-6
På forfatterweb.dk står der om Susanne Staun: “Susanne Staun er uden sammenligning den højest respekterede krimiforfatter i Danmark. Hun er den eneste, som igen og igen oplever at få fuldt hus, når litteraturkritikerne skal uddele stjerner.” På den baggrund kan jeg konstatere, at jeg ikke er en rigtig krimi-læser (hvilket jeg egentlig godt vidste). Jeg havde aldrig hørt om Susanne Staun og hendes forfatterskab, da jeg fik fingre i “Helt til grænsen”. Efterfølgende fandt jeg ud af, at den er den sidste i en trilogi om retsmediciner Maria Krause. Det skal siges til romanens ros, at jeg ikke på noget tidspunkt havde mistanke om at denne bog var en del af en sammenhæng. Historien fungerer selvstændigt, og persongalleriet bliver man hurtigt fortrolig med.
Maria Krauses gode ven ved politiet, findes død i sit rækkehus. Er det en sexleg der er gået galt, eller er det mord? Dette er den gennemgående historie i bogen. Ved siden af den, kører et par andre. Den første har ingen relevans overhovedet, men efter at have fundet ud af at bogen er sidste del af en serie, kan det skyldes at jeg ikke ved hvad der er gået forud. Den anden er på sin vis heller ikke relevant, men er ret elegant vævet ind i helheden så den ikke virker forstyrrende.
Handlingen vil jeg ikke afsløre, blot sige, at Maria’s jagt på den formodede morder og hendes problemer med en kollega der “har noget på hende”, fører hende til så eksotiske steder som København og Beirut.
En udmærket krimi, men egentlig heller ikke så meget andet. Til forfatterens ros bliver jeg dog nødt til at fremhæve slutningen. Den havde jeg simpelthen ikke set komme. Uden at røbe for meget, kan jeg godt sige, at der er tale om et twist der vist ikke er set før.