0 kommentarer

Hellere død end levende af Peter James

af d. 1. juni 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

371

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7714-978-8

Originaltitel

Dead man's footsteps

 

“Hellere død end levende” er 4. bog på dansk om Roy Grace, kriminalkommisær i Brighton.

Grace’s unge kone forsvandt sporløst for snart mange år siden; men kommisæren har stadig svært ved at acceptere tabet og uvisheden. Da et lig af en ung kvinde dukker op i en kloak efter mange år, tror Grace en overgang, at det er hans kone.
Der er imidlertid tale om en anden forsvunden kvinde, som man troede var taget til Californien. Man kan ikke komme til at spørge hendes mand – for han døde i New York d. 11. sept. 2001 – eller gjorde han? En sideløbende historie om en ung kvinde, der bliver forfulgt af en gammel bekendt, viser sig at hænge sammen med fundet i kloaken.

Peter James’ krimier er som regel både uhyggelige, dramatiske og meget underholdende. I hans nye bog er der skruet lidt ned for effekterne og uhyggen, bortset fra en rædselsvækkende øjenvidneskildring af angrebet på the Twin Towers. James’ bøger om kriminalkommisær Grace føjer sig til rækken af solide engelske krimier med sympatiske, idealistiske omend lidt desillusionerede, midaldrende kriminalkommisærer, der optræder som hverdagens helte. God, veldrejet krimi..

Denne udgave er desværre produceret med meget elendig typografi – lille, utydelig skrift, ulideligt ringe arbejde!

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter