0 kommentarer

Heksemesteren 1: Trolddom af Margit Sandemo

af d. 28. november 2010
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

235

Udgivet

2010

ISBN

978-87-7677-182-9

Originaltitel

Häxmästaren 1: Trolldom

 

Historien begynder i Bergen i slutningen af 1600 tallet. Vi møder Tiril Dahl, som er et glad og ubekymret barn, der forsøger at sprede glæde omkring sig. Tirils mor synes dog hun er en lidt irriterende og grim pige, og fremhæver derfor altid Tirils smukke storesøster Carla. Tiril er dog bekymret for Carla, fordi Carla ligesom trækker sig ind i sig selv og virker meget ked af det.

Efter en masse begivenheder som nærmest river Tirils tilværelse i stykker, møder hun den mystiske Móri. Móri har en del evner ud over det sædvanlige, han nedstammer fra en familie med magiske evner og disse familiemedlemmer er da også blevet brændt som hekse/heksemestre tidligere. Móri kommer fra Island, men har været nødt til at flygte til Norge pga. sine magiske evner. Móri længes dog tilbage fordi han ønsker at få fat i en bestemt magisk bog, som kan gøre ham til den største heksemester nogensinde.

Jeg synes denne serie, som er i 15 bind, tegner rigtig godt. Sandemo lægger op til en serie fyldt med spænding og mystik. Tiril er måske nok for god til at være sand, men det gør nu ikke noget, når de andre personer virker mere varierede. Jeg glæder mig i hvert fald til fortsættelsen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter