295
1996
87-21-00460-9
“Hardisken 7 dage i 90’erne” er skrevet i dagbogsform, og så alligevel ikke. Vi følger Gordon i de syv dage, han har til at rømme sin og ekskærestens lejlighed og have fundet et nyt sted at bo. Dagbogen krydres med tilbageblik, telefonsamtaler og gamle mails fra B.
Bogen er i høj grad en samfundsbeskrivelse og selvom den jo har et par år på bagen er mange af problemstillingerne stadig relevante. Vi er stadig produkter af en mediekultur, som der ifølge Gordon kun er en løsning på:
“Jeg er immun. Nu kan de vise sønderskudte spædbørn og bombede byer døgnet rundt. Jeg gider ikke reagere på det mere. Hvorfor skal jeg bruge en masse krudt på at harmes over forhold jeg alligevel ingen indflydelse har på? Der er masser at andre ting jeg kan engagere mig i..”
Selvom det kan være svært at finde det positive i Gordons liv er bogen alligevel opmuntrende læsning. For Gordon har masser af venner og en god hjerne. Bogen er fuld af spøjse beskrivelser af de mange oplevelser Gordon har i hverdagen. Og han og vennerne er aldrig sene til at reflektere en ekstra gang over, hvordan livet i sen 90’erne er.
Det er svært at udvælge et citat fra bogen, for selvom Gordon mener, at han ikke længere gider engagere sig i hverdagen, er bogen sprængfyldt med underfundige betragtninger og fortolkninger af både ord og handlinger der omgiver dem i hverdagen.
Bogen får tre stjerner. Størstedelen af stjernerne skyldes de temaer og den genkendelighed der ligger i bogens beskrivelse af Gordons hverdag. Når bogen alligevel ikke kan få flere stjerner skyldes det i væsentlig grad dagbogsformen, som nok alligevel ikke lige er mig.