0 kommentarer

Guvernørens hustru af Joseph O’Connor

af d. 2. oktober 2009
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

468

Udgivet

2008

ISBN

978-87-638-0686-2

Originaltitel

Redemption Falls

 

Året er 1865 – Den amerikanske borgerkrig raser. Men dette er ikke direkte en bog om slagmarkens rædsler. Den fortæller om krigens gru, om alle dens ofre. Om kvinder der mister al værdighed, børn hvis barndom forsvinder, mænd hvis verden synker i grus. Om triumfer, – men mest af alt alle de skuffelser der ligger bag. Om helte, der hurtigt glemmes, og mister deres status. Om bitterhed og had – Men også om kærlighed.

Kærlighed er netop hvad Eliza har. Det er det eneste hun har. En lillebror, en eneste slægtning, som hun mange år ikke har set, men som bliver hendes redningsplanke, hendes eneste grund til at leve. Af sted hun drager, tværs over USA.

Men Eliza er ikke bogens eneste hovedperson. General O’Keffe og generalfruen Lucia mødes også, og deres på mange måder knap så lykkelige kærlighedseventyr berettes.

Jeg må indrømme, jeg blev godt forvirret da jeg lagde ud med læsningen. Umiddelbart havde jeg svært ved at se sammenhængen mellem det der blev berettet de første 50 siders tid. Først derefter begyndte selve historien rent faktisk at give mening, og man forstod lidt bedre sammenhængen mellem det der blev berettet. Så snart jeg kom over det var bogen faktisk god læsning – Men havde godt nok lyst til at give op på den i starten!

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter