0 kommentarer

Guds næve af Ken Follett

af d. 17. februar 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

470

Udgivet

2001

ISBN

87-7714-364-7, 978-87-7714-364-9

Originaltitel

The hammer of Eden

 

Manden der kalder sig Præst er leder af et lille kollektiv i en smuk og stille dal i Sierra Nevada, men pludselig bliver deres lejemål af området opsagt, fordi deres dal skal oversvømmes i et projekt med opførelse af nye kraftværker. Præst har i mange år skjult sig i sit kollektiv og ingen har fundet ud af at han har en skummel fortid. Præst giver ikke godvilligt slip på “sin dal” og sætter sin djævelske plan i værk for at presse Californiens guvernør til at opgive sin plan om nye kraftværker. Præst stjæler en seismisk vibrator og truer med at fremkalde et fatalt jordskælv i Californien hvis ikke hans krav indfries inden 1 uge.

Da fristen er ved at udløbe bliver FBI-agent Judy Maddox sat på sagen, som alle egentlig betragter som en joke – for man kan da ikke fremkalde jordskælv på kommando? Judy er vred fordi hun lige har vundet en stor sejr i retten men trods dette er blevet degraderet til fordel for hendes nye chefs “kæledægge”. Judy sætter sig dog ind i sagen, og pludselig tager det hele fart.

Bogen er bygget op så spændingen accelererer gennem hele bogen. Vi kommer langt omkring i opklaringen af sagen og følger samtidig de interne stridigheder i FBI. Handlingen skifter mellem at følge Judy Maddox med opklaring af sagen og Præst som desperat forsøger at redde sit kollektiv. Endnu en dejlig krimi af Ken Follett, som jeg efterhånden er blevet en stor fan af.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter