0 kommentarer

Gode naboer af Ryan David Jahn

af d. 7. december 2011
Info
 
Sideantal

310

Udgivet

2011

ISBN

978-87-92639-72-1

Originaltitel

Good Neighbors

 

En ung kvinde overfaldes af en sindssyg mand, der stikker hende med en rusten køkkenkniv. Overfaldet finder sted om natten, lige uden for den boligblok, hvor den unge kvinde bor. Selv om det er midt om natten er der lys i flere vinduer, og flere hører hendes skrig – uden at hjælpe.

For bag hvert vindue foregår der et drama: to par bytter partner for en aften uden at have overvejet konsekvenserne. Thomas, der drømmer om kone og barn, har besluttet at tage sit eget liv. Diane konfronterer Larry med hans utroskab. Patrick er blevet indkaldt til session – men er bundet til lejligheden af sin syge mor, som har brug for hans pleje. Franks hustru har måske ramt et barn i en klapvogn – uden at stoppe op – og Frank kører ud for at se hvad der er sket, men bliver selv et offer.
Et par ambulanceførere og en korrupt, voldelig politibetjent spiller også en rolle for nattens dramatiske hændelser.

Kapitlerne skifter mellem de forskellige personer, og der er masser af action i hvert eneste kapitel. Det er en hæsblæsende historie, hvor alle bogens personer gennemlever hver deres drama denne nat, mens flere af historierne griber ind i hinanden. Ingen reagerer på det overfald de er vidne til – de tænker alle, at der nok er andre der har ringet, og samtidig har de nok i deres eget. Urealistisk tænkte jeg – men bagpå bogen oplyses det, at historien bygger på autentiske begivenheder, hvor 38 mennesker i 1964 så en kvinde blive overfaldet og dræbt – uden at gribe ind. Skræmmende at tænke på.

Det er ikke en egentlig krimi, da man hele tiden ved hvad der sker, og det er ikke opklaringen der er det essentielle. Men den unge kvindes kamp for at overleve, mens hendes “gode naboer” omkring hende undlader at hjælpe. Svær at lægge fra sig.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter