Glaskasteller af Alessandro Baricco

Vi befinder os midt i en stor epoke, sådan føles det i hvert fald, når Baricco beskriver den vrimmel af tanker og ideer, som befolker bogens hovedpersoner. Det er tiden for den store industrielle revolution, dampmaskiner, symaskiner og jernbaner mm. ændrer verden radikalt. Begrebet ‘tid’ får en helt ny betydning, et måleinstrument for effektivitet – produktionstid, arbejdstid, togtider og køreplaner.

Dann Rail foretog ofte langvarige rejser, idet han overlod driften af sin glasfabrik til gamle Andersson, som vidste alt om den slags. Hans store drøm var at skabe en fuldstændig lige jernbane på 200 km, og en dag vendte han så hjem til Quinnipak og sin smukke hustru, Jun, med et lokomotiv, han havde købt. Jernbanekonstruktørernes protester om at Rails plan ikke omfattede et forretningsmæssigt mål for togbanen ku’ han ikke ta’ sig af. For Rails skyld kunne banen ende i hans baghave.

Pekisch havde altid hovedet fuld af ideer. Han havde bl.a. konstrueret et 565,8 meter langt tinrør med en diameter som en kagetallerken. Ideen var, at røret skulle overføre menneskers tale fra den ene ende til den anden. Pekisch opfandt også ‘humanofonen’, et slags kor, hvor hvert medlem kun havde en eneste tone at holde styr på. Pekisch havde altid hørt toner, som ikke fandtes for andre. Han konstruerede sære instrumenter for at frembringe disse toner og eksperimenterede med melodier, som flettedes ind i hinanden via musik fra flere orkestre.

Rail blev en dag opsøgt af arkitekten Hector Horeau, som havde vundet konkurrencen om byggeriet til den kommende Verdensudstilling i London. Horeau ville opføre et gigantisk glashus, “Crystal Palace”, og havde hørt om Rails eksperimenter med glas i store dimensioner. Glasfabrikken var begyndt at køre skævt efter gamle Anderssons død, og Rails personlige jernbane var kun nået 200 meter frem; men nu tegnede fremtiden lys.

Så begyndte tingene imidlertid for alvor at gå galt. Bedømmelsesudvalget vragede Horeau’s glaspalads, Rails unge søn døde, Jun forlod Rail, som siden gik konkurs og måtte sælge alt for at betale kreditorerne.
Horeau’s sind formørkes, Pekisch blir vanvittig af sin egen musik og til sidst i historien må en kvinde fra Quinnipak sutte pik på skibskaptajnen hele vejen til Amerika, ‘Land of Hope and Glory’. Sammenhængen skal jeg ikke afsløre…

“Glaskasteller” er en fantastisk og fængslende historie om vidunderlig opfindsomhed, luftkasteller og bristede drømme.

Lån bogen på Bibliotek.dk