Geniernes genkomst af P.C. Jersild
408
1987
87 568 0879 8
Geniernas återkomst - oversat af Poul Dam
1. udgave
Vidste du, at der samtidig med Jesus levede en anden profet i Jerusalem? Eifod Eremit plæderede for, at mange af verdens problemer vil løses, hvis vi alle hver dag bager et brød og deler ud blandt fremmede. Slut med hungersnød og slut med at bekrige hinanden, thi når man har travlt med at bage brød, har man ikke tid til krig.
Men kong Herodes havde som bekendt hørt rygter om, at der på hans tid ville blive født en ny messias med potentiale til at blive jødernes nye konge. Så ikke alene lod han to hundrede drengebørn myrde i Betlehem; også den gode brødprofet måtte lade livet.
Denne næsten-bibelske historie er muligvis mindre kendt af én bestemt grund… nemlig at den svenske forfatter P.C. Jersild selv har fundet på den.
“Geniernes genkomst” er Jersilds kongeniale og underholdende skabelsesberetning om menneskets udvikling, lige fra vi ikke engang var aber endnu, til genskabelsen af nogle af verdenshistoriens største genier i en nær fremtid. Glæd dig til at opleve Einstein genfødt i en neandertalers krop – boende på samme lille ø som Picasso, Beethoven og … ja, lad det være en overraskelse
Den røde tråd i de mange gode historier er, hvordan vi gennem tiden har raffineret vores tænkning mere og mere – men uden at vi af den grund forstår hinanden bedre. Teknologisk er homo sapiens uden tvivl i særklasse blandt jordens pattedyr, men menneskeligt kloge endsige særligt rummelige bliver vi vist aldrig.
Tilbage i 1400-tallet møder vi Leonardo da Vinci, der får til opgave at konstruere et uindtageligt tårn, hvorfra en lokal fyrste ved hjælp af en avanceret lotterimaskine kan forudbestemme sine undersåtters liv. En vis Martin Luthers revolutionære ideer kommer dog i vejen.
I et senere essay eller novelle er vi vidne til en korrespondance mellem Darwin og en velhavende dame, der bruger sin formue på at tage sig af misdannede børn. De fysiske breve er forsvundet, men en ung mand født uden arme har memoreret hvert eneste ord og gengiver dem nu for en nyfigen tilhører. Og for os læsere, som ikke er mindre videbegærlige.
I Wien skriver den agtværdige og forkætrede doktor Sigmund Freud, psykoanalysens fader, en skarpsindig analyse af Leonardo da Vincis seksualitet – en voldsom moderbinding. Analysen er baseret på det italienske ord nibbio, som, Freud antager, betyder grib. Men nibbio betyder glente, og hvad betyder det så for Leonardos påståede moderkærlighed?
Alt er digt, men Jersild skriver så blændende godt, at begivenhederne sagtens KUNNE have fundet sted. At bogen er konciperet i 1987, gør den bestemt ikke mindre tankevækkende.
”Geniernes genkomst” er sjov for alvor og alvor for sjov.
