Fuglene af Tarjei Vesaas

Romanen er skrevet i 1957, men det skal man ikke lade sig narre af. Den er fuldt ud lige så fantastisk i dag, som den var for mere end 60 år siden.

“Fuglene” handler om Mattis, tusten eller tossen, ham der ikke er som de andre, men som oplever verden på en intuitiv måde, hvor alting får karakter af hemmelighedsfulde tegn. Han oplever det som et lille mirakel, når der kommer et sneppetræk over huset. Han kan tyde fuglenes sprog, sneppen skriver små breve til ham med næb og kløer. Mattis stiller livets store spørgsmål, som ingen kan svare på. Og når det tordner låser han sig inde på dasset, fordi han er bange for at dø.

Mattis er bogens hovedperson, og Tarjei Vesaas lader os se verden gennem hans øjne, og han gør det helt fantastisk. Man skal ikke mange sider ind i bogen, før man begynder at undre sig over ham der Mattis. Han er lidt småsær, og jo længere vi kommer ind i bogen, jo mere sær bliver han. Og så alligevel ikke. For set gennem Vesaas’s øjne, er Mattis måske nok ikke som folk er flest, men i al sin himmelråbende enfoldighed, er han et skønt menneske alligevel. Mattis tænker meget over mange ting, hans tanker og konklusioner er nok lidt til en side. Men at han ikke er den skarpeste kniv i skuffen, forhindrer ham ikke i at tænke store tanker.

Mattis’s forældre er døde for længe siden, og han bor sammen med sin søster Hege, der ligesom er låst fast i livet på grund af broren. Hun “hænger” på ham, og mellem linjerne fornemmes hendes bitterhed over det usle liv, der blev hendes. Som sin brors vogter, så at sige.

At gengive handlingen, og ikke mindst dybden i den, er ikke muligt. Det skal opleves. Men når Vesaas med sit afdæmpede sprog og rolige og langsomme fortællestil tager sin læser med ind i Mattis’s tanker, må man nødvendigvis overgive sig. Ikke alene til Tarjei Vesaas, men i høj grad til Mattis og hans søster. Vi ser Hega gennem Mattis’s øjne, og lærer hende at kende gennem hans tanker, og det er ganske enkelt fremragende skrevet.

“Fuglene” er en lille fortælling om meget store ting. For selv om handlingen udelukkende udspiller sig i Mattis og Hegas hjem og bygden de bor i, kommer vi langt omkring. Meget længere end vi gør i mange andre romaner, hvor hovedpersonerne farer rundt over det hele. “Fuglene” er noget af det smukkeste jeg har læst meget længe, og den vil blive siddende i mig meget længe. Og slutningen… hold da op!

Lån bogen på Bibliotek.dk