139
2008
978-87-02-07207-5
Frydendal - og andre gidsler
Tung, men præcis samfundskritik i roman bygget omkring små essaylignende tekststykker samt sanseligt skrevne erindringer. Sådan er indtrykket efter læsningen af Solvej Balles rigtig fine erindringsroman “Frydendal”.
Frydendal er farmor og farfars hus i Midtjylland, hvor det enkle og slidsomme liv blev levet båret oppe af en stærk Gudstro. Her syltes, bages og malkes køer og om vinteren er der frost på dynerne, når børnene vågner. Det er en opvækst, hvor de stærke brødre bliver arbejdsmænd, og hvor den svagelige lillebror kommer i gymnasiet og senere bliver skolelærer.
Der klippes frem til skolelæreren – forfatterens far – som stifter familie med en sygeplejerske og skaber sit liv i troen på viden og sundhed som indgange til et bedre liv.
Her er børnene børn: der klippes og klistres, der spises jordbær en masse og skolen er en vigtig og selvfølgelig del af barndommen.
Forfatterens egen søn vokser op i en verden fyldt med ting. Og hvorfor?
Fordi det er en verden båret oppe af noget-for-noget og fordi-jeg-fortjener-det. Fordi “de”, bondens og skolelærerens efterkommere befinder sig i og skaber en helt anden tid.
“De kan klæde sig i tøj med stærke farver, trukket gennem kemiske bade af fattige børn, og de kan vende sig om natten i kølige lagner af bomuld dyrket med livet som indsats og vævet af børn eller kvinder fra fjerne byer, de ikke har lyst til at se. De kan få Bibelens frugter året rundt, men de behøver ikke længere at takke nogen, før de spiser, for de fortjener, hvad de har, det er noget for noget, og de kan gøre, hvad de vil, hvis de vil, og hvis de tør, for en tid.”
Så krads er samfundsskildringen; det knaser i teksten, som gruset knaser under barnets fødder i barndommens sommerland og på mange måder fungerer sammenfletningen af essay og erindring fint og givende. Men selv om denne anmelder ikke kunne være mere enig i Solvej Balles samfundskritik, var det alligevel livshistorierne hos de mennesker, forfatteren har taget som gidsler, der rørte og ramte mest. Detaljerne om livet fra en svunden tid males frem med en varme og sanselighed, som forfatteren mestrer på fornem vis.