0 kommentarer

Fruen kommer i dag af Cecilie Frøkjær

af d. 21. december 2014
Info
 
Sideantal

376

Udgivet

2014

ISBN

978-87-02-15988-2

 

Hvordan holder man sig åndsfrisk og præsentabel langt op i 90’erne? Det drejer sig naturligvis om gode gener – men også om evnen til at følge med og om ikke at klæde sig som en folkemindesamling.

Lise Nørgaard – vores allesammens Lise Nørgaard, ”Matadors” mor – bliver i denne bog interviewet af den søde Cecilie Frøkjær, der helt givet har fået sin sag for. For det er ikke alt Lise Nørgaard gider diskutere og fortælle – en vist form for blufærdighed må man have lov at have.

Det er en dejlig og ligefrem bog om en slagfærdig kvinde, der aldrig har gjort sig umage for at gøre andre tilpas, men som har gjort hvad hun fandt rigtigt og er sluppet godt af sted med det. For Lise Nørgaard har også pli og et øje for, hvad der bekommer mennesker godt.

Hun har levet et aktivt liv og sat sig præg på Danmarks identitet i form af ”MATADOR”, der vil stå som et minde om hende længe efter hun er væk.

Kan du lide interviewbøger – og kan du lide Lise Nørgaard, er dette en bog, du absolut må læse. Den er fuld af Lise Nørgaard humor og man sidder flere gange og trækker på smilebåndet på den gode måde.

Måske man skulle genlæse “Kun en pige” og “De sendte en dame”, som er Lise Nørgaards tidligere erindringsbøger – der nu rundes af med “Fruen kommer i dag”. Titler, der fint afspejler et langt og virksomt liv.

Det er svært at give stjerner til en interviewbog, for hvad gives der stjerner for – sproget, det liv, der beskrives eller underholdningsværdien. Jeg har valgt at give den 3 stjerner, for den kommer ikke helt ind under huden på hovedpersonen, men den er hyggelig og underholdende.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter