Frode Rode og Børge flyver til månen af Bjarne Larsen

Det er ikke så tit jeg støder på en børnebog som jeg ender med at være længe om at læse. Men det var jeg med denne. Historien om de to drenge Frode og Børge er ellers meget sød, men jeg følte måden den var skrevet på var tung og det fangede mig på ingen måde.

Bogen handler om at de to venner samler en masse skrammel sammen og tager med sig hjem, til stor irritation for de voksne. De får besked på at rydde op men beslutter sig for at de i stedet vil bygge en raket af alle tingene, og med den tage en tur til månen. De får bygget raketten og kommer afsted, sjovt nok da de lander ligner månens landskab det sted hvor de er kommet fra. Og månemenneskerne ligner naboer og andre de kender. Men det kan jo ikke være de samme, så Frode og Børge prøver at komme i kontakt med dem. Der sker det uheldige at der er en gris som også er kommet til månen. Grisen Trunte som de kender i forvejen. Kan de få grisen med hjem? kan de selv komme hjem? Og er månemenneskerne venligt stillede?

Som sagt er historien meget sød, men bogen fangede mig desværre ikke og selv om den henvender sig til større børn der kan læse selv, eller er god til højtlæsning, så kan jeg altså ikke give den så varme anbefalinger. For den kedede mig som læser, især fordi måden den er skrevet på er tung og ikke flydende.

Jeg syntes forside illustrationen er hyggelig og pæn. Og jeg tror bestemt det kunne have løftet historien hvis der havde været illustrationer inden i også. Men det er der desværre ikke.

En fin lille bog, som sagtens kan læses, men som ikke slog benene væk under mig som læser.

Lån bogen på biblioteket