166
1983
87-7394-063-1
Fritt fall
Her er noget så sjældent som en nordmand i en kriminalroman. Det er sjovt, klassisk og rent faktisk også spændende.
Morten Martens roder sig ud i noget værre snavs, da han tager til England som falskmøntner og luskepeter. Den anglofile nordmand finder sig ellers godt tilpas i landet, hvor han ved hjælp af lyssky affærer og falske overskæg undgår ordensmagten gang på gang. Med kufferten fuld af penge forsøger han efter bedste evne at leve så anonymt, at ingen vil mistænke ham for noget fordækt.
Martens er egentlig ikke særlig kriminel. Han blev bare træt af, ikke at have nogle penge og trykte derfor sine egne. Det er det hele. Han har aldrig tænkt sig en skurkagtig løbebane, men vil bare gerne kunne trække sig tilbage uden økonomiske betænkeligheder. Det kan man dårligt bebrejde ham, og netop den norske almindelighed, der hviler over hovedpersonen, gør ”Frit fald” underholdende at læse. Problemerne med at holde sig ude af politiets søgelys er sjove, fordi Morten Martens tænker og opfører sig som en normal, lovlydig borger. Han ved ikke stort mere om kriminelle tricks og teknikker, end den ordinære læser gør.
Fredrik Skagens Morten Martens-figur optræder i en serie af forfatterens krimier.