Frit fald af Elsebeth Egholm

’Frit fald’ er andet bind i Egholms nye krimiserie om Stanek og Rina – det første bind ’Jeg finder dig altid’ sluttede, uden at det blev opklaret, hvem der dræbte klatreren Henrik. Bogen fortsætter, hvor første bog slap, og da det er over 1½ år siden den udkom, har forfatteren været så venlig at give læseren små oplysninger undervejs, så man lige kommer ind i handlingen igen. Det fungerer fint og bliver ikke ’for meget’.

Også denne bog foregår i Aarhus, hvilket er et stort plus for mig, der kender byen, og kan følge med, når Rina cykler både på Trøjborg, Aarhus Ø, Brabrand og Viby.

Som vanligt tager Egholm et aktuelt emne op – i denne bog er det arrangerede gangbangs i et nedlagt, skummelt forsamlingshus langt ude på landet.

Rina møder som læge et par patienter – et ungt par – som begge har gonorré – og da et lig dukker op i havet på Djursland viser det sig, at den døde mand også havde gonorré.

Der er (selvfølgelig) en sammenhæng mellem kønssygdommen, de afholdte gangbangs, liget i havet og mordet på Henrik. Nogle gange passer det hele bare lidt for godt sammen til at det er realistisk. Og Rina er meget heldig med sine teorier.

Mange krimilæsere bryder sig ikke om, når der er for meget af hovedpersonernes ‘privatliv’ i bøgerne. Jeg har det lige modsat. Det er vigtigt for mig, at hovedpersonerne er rigtige mennesker med både følelser og et liv ved siden af opklaringsarbejdet.

Jeg savner lidt mere menneskelighed hos Rina – hun er for meget ‘superwoman’ efter min smag, næsten en maskine mere end et menneske. Hun arbejder som læge – i sig selv et krævende job, der kræver fuld opmærksomhed. Efter arbejde cykler hun rundt i byen og leger detektiv, hun går i klatreklub og om natten klatrer hun rundt på byens høje bygninger. Hun spiser sådan ca. hver anden dag, når Chung kommer med mad til hende, og sover en times tid engang imellem. Hun bliver overfaldet og slået ned – og er nærmest bevidstløs et døgns tid, hvorefter hun rejser sig og springer på cyklen. Venner og familie er der stort set ingen relationer til – hun ser et par stykker fra klatreklubben, når hun er der, og så har hun Chung. Det er svært at mærke Rina som person.

Stanek, den anden hovedperson, er lidt mere menneskelig. Han har et forhold til sin chef, Eva, mest fordi han ikke kan finde ud af at sige fra. Han drømmer om Rina, som dog virker helt utilnærmelig. Derudover fylder heller ikke Staneks privatliv ret meget. Det er lige før jeg savner Dicte og Wagner, som fremstod som mere ’hele mennesker’.

Bogen er spændende og den er hurtigt læst, men jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at det hele gik lidt for nemt og at brikkerne passede for godt sammen i puslespillet – i det virkelige liv går ikke alt op til sidst.

Lån bogen på biblioteket