Frihed er det bedste guld af Hanne Lund
57
2014
978-87-988039-5-9
Hanne Lund har lavet en digtsamling, som er tilegnet hendes afdøde far.
Indledningsvis er der i bogen også en kort oversigt over Hanne Lunds seneste udgivelser. Heraf fremgår det, at forfatteren har personlige erfaringer med at leve med en psykisk sygdom.
Det at leve med en depression er et gennemgående tema i “Frihed er det bedste guld”
Mit yndlingsdigt i samlingen er:
“Rom / blev ikke bygget / på en dag / hedder det / og / der bygges vel stadig / i Rom / og bygges om / måske / ville tilværelsen være / mindre anstrengende / hvis / man forligede sig / med / at sådan er det / også / med livet.”
Digtet fik mig til at tænke på den kvindelige hovedperson i Marie Cardinals “Ord som forløser”. Også her har vi at gøre med en kvinde, der stræber efter det perfekte og som ikke formår at leve i nuet, idet nuet opleves som værdiløst i kraft af al dets uperfekthed.
Digtet er klart det digt i “Frihed er det bedste guld”, der for mig tydeligst står frem som et tidsbillede og som sådan rammer en klar tendens rent. Hvorfor tror vi, at livet er noget vi nogensinde bliver “færdige med” før det er forbi, det ville jo gøre livet dødkedeligt. Hvorfor skal livet være en lang række glansbilleder?
Yderligere temaer er livets hastighed, naturen, menneskets optagethed af overfladiske ting og materielle værdier.
De digte, der har naturen som tema handler for største delens vedkommende om dens befriende kraft og alle de sansninger og følelser man kan få, når man opholder sig dér. Noget af et af digtene lyder således:
“….jeg kunne være en regndråbe / der sætter et lille frø i gang med at spire / jeg kunne være en blå erantis / der titter frem under en vintermørk hæk / eller lufter der bærer lyden / fra forårets første fuglesang / jeg kunne være et blad / i et gammelt træ…”
En del af samlingen er af lidt eksperimentel karakter. Det er selvfølgelig nogle gange en god ting, men i og med at den indledningsvis er så personlig i karakter kommer den til at stå noget ufærdig. Det er en skam at digtsamlingen som sådan ikke virker færdig bearbejdet, for Hanne Lund evner helt sikkert at levere skarpe pointer og smukke ord, der maner til eftertænksomhed. I “Frihed er det bedste guld” sker det bare lidt for sjældent.
