Fra Murmansk til Stillehavet – historien om en dansk krigssejler i allieret tjeneste 1940-1945 af Arne Woythal

Mange har forsøgt – det er sjældent det lykkes, men denne søns beskrivelse af sin afdøde fars oplevelser er virkelig vellykket.

Forfatteren har med udgangspunkt i faderens efterladte dokumenter sat sig for at beskrive de danske krigssejleres oplevelser under anden verdenskrig. Bogens primære handling ligger i de tildragelser, som forfatterens far Axel gjorde med den danske handelsflåde under anden verdenskrig. Hovedpersonen, der allerede ved krigens start drømmer om en dag at gå i land og stifte familie, fanges i krigens gru og må gå i allieret tjeneste med de voldsomme og traumatiserende oplevelser det medfører. Vi følger Axel på lange, farefulde togter, igennem torpederinger, ubåds – og luftangreb, men også i land, hvor der er en pige i – nåh ja, ikke hver en havn, men så næsten.

Forfatteren skriver fiktivt, men inviterer også læseren med ind i et privat og – må man formode – følelsesmæssig vanskelig rejse ind hans afdøde fars følelsesliv med de valg og fravalg, traumer og nederlag tiden som krigssejler har påført både Axel og hans to sønner. Det er privat, personligt og rørende at følge sønnens arbejde med at afdække den døde fars liv og levned og efterfølgende hans mission om at gå i rette med de myndigheder, der igennem så mange årtier har undladt at give hæder og ære til de danske krigssejlere, der gik i allieret tjeneste, satte livet på spil og levede deres liv til ende med de traumer krigen havde påført dem.

Hovedpersonens rejse er det bærende element, men ikke den eneste vigtige. Mindst ligeså vigtig er sønnens retrospektive indsigt i sin fars liv. Dén rejse, hvor forfatteren giver glimt af et savn, et nærvær, en længsel og en opdagelsesrejse ind i faderens liv, er en gave, som i sig selv er læsningen værd. Det er en søn, der har kendt sin far som en dreng kender en voksen. Og en rejse til det punkt, hvor den voksne mand får indsigter og forståelse om sin far posthumt. Faderen døde, da forfatteren var femten.

Og netop det posthume er bogens tredje vigtige pointe. Efter faderens død og i forbindelse med research til bogen går forfatteren i rette med myndigheder og offentlighed. For denne læser er ikke den eneste, der har hørt tæt-på-intet om de flere tusinde danske krigssejlere, der gik i allieret tjeneste, imens Danmark førte samarbejdspolitik og ‘de sidste dages hellige’ tog æren for et passivt afventende modstandsarbejde, der blev udført af få, men ejet af mange. Krigssejlerne satte mere på spil og ofrede som samlet gruppe mere end de mest aktive modstandsfolk hjemme i Danmark.

Historien om krigssejlerne er historien om krigens glemte helte. Den enorme logistiske muskel, der fungerede og kæmpede i kulissen, så forsyninger af både mad, ammunition og brændstof kunne nå frem til de allierede styrker. Trods ubåde, torpedoer og luftangreb.

Det er privat, personligt og nærværende, men bliver aldrig pinligt eller sentimentalt. Al dokumentation fremlægges nøgternt som i en retssag og alt er relevant. Udgangspunktet er Axels efterladte dokumenter og grundig research, men det er en rutineret og dygtig romanforfatter, der fortæller, så læseoplevelsen er som en spændingsroman. Det er bare ikke fiktion.

Alt er virkelig sket. Og det bliver både nærværende, intenst og troværdigt. Beskrivelserne er medrivende og også de afsluttende afsnits overvejelser om hvorvidt det er vigtigt at tildele hæder og ære posthumt til de mange glemte danske krigssejlere er både vigtig og relevant.

Fra Murmansk til Stillehavet er måske den vigtigste bog jeg har læst om Anden Verdenskrig og den får mine allerbedste anbefalinger.

Lån bogen på biblioteket