0 kommentarer

Formørkelse af Stephenie Meyer

af d. 25. august 2009
Info
 
Sideantal

684

Udgivet

2009

ISBN

978-87-11-43587-8

Originaltitel

Eclipse

 

Bella Swan burde være synonym for ulykkesmagnet. Endnu engang er hun i fare, da en seriemorder – muligvis i form af en ny, tørstig vampyr – er på fri fod i det nærliggende Seattle, og derudover er den farlige vampyr, Victoria, stadig efter Bella.
Ikke nok med det er Bella samtidig i et personligt dilemma. På den ene side er hun netop blevet genforenet med sin elskede kæreste, Edward (vampyr), og på den anden side vil hun heller ikke give slip på sin bedsteven, Jacob (varulv), og da vampyrer og varulve historisk altid har været fjender, kan Bellas fremtidige beslutning få alvorlige konsekvenser.

Mit problem med “Eclipse” er blandt andet Edward-Bella-Jacob kærlighedsdramaet, som for alvor opstår i denne bog. Da den første bog i sagaen, “Twilight”, fortæller om en stærk og lidenskabelig kærlighed, er det irriterende, at Bella oprigtigt ser Jacob som et potentielt valg frem for Edward.
I det hele taget kan Bella blive utrolig irriterende, da hun med sine egoistiske handlinger og dramatiske kommentarer (“If you leave me I’ll die”) let kan virke usympatisk.

På trods af dette formår Meyer stadig at få læseren til ivrigt at bladre om på næste side – for hvad vil der i sidste ende ske? Vil Bella få sig et liv som vampyr og dermed droppe Jacob? Vil hun glemme Edward og derfor leve et nogenlunde normalt liv med Jacob? Og vil hun i det hele taget overleve de trusler, der kan ramme hende i Forks?
Selvom “Eclipse” ikke giver svar på samtlige af disse spørgsmål, er bogen stadig værd at læse, hvis man kunne lide de andre bøger i sagaen.

Som opfølger til den anden bog i sagaen, “New Moon”, er “Eclipse” en værdig og i sidste ende også en tilfredsstillende opfølger, da den karakteristiske spænding stadig præger bogen.

*Bogen er læst på originalsproget, men er udkommet på dansk.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter