0 kommentarer

For mange missiler af Tom Oxager

af d. 21. marts 2015
Info
 
Forfatter
Genre
Sideantal

238

Udgivet

2015

ISBN

978-87-93305-08-3

 

Dette er 5. roman i rækken om det danske rigsvåben. Dette er en organisation der samarbejder med alle former for instanser inden for dansk politi, retsvæsen og regering. Rigsvåbnet tager sig af de sager ingen andre kan røre ved.
Inden for de første 50 sider i denne bog har man et mord, afbrænding af en atelier samt et røveri af en pengetransport. Så medlemmerne af denne hemmelige gren af det danske forsvar har nok at se til.

Det er en roman med masser af gang i, man bliver præsenteret for en del problemstillinger hvor løsningen bliver kogt sammen af rigsvåbnets medlemmer i hovedkvarteret som er et lille fiskehus i Sæby. Lederen af Rigsvåbnet er gift med næstkommanderende i gruppen, de bor dog ikke sammen af sikkerhedsmæssige grunde.

Når man læser denne bog skal man nok ikke tænke for meget over realismen i det man læser, men blot lade sig underholde. Dette er “drengerøvs-læsning” af bedste skuffe, med James Bond lignende aktion, og masser af teknisk udstyr. Det hele bliver garneret med en gang franske madopskrifter bagerst i bogen. Næstkommanderende i gruppen er en ørn i køkkenet.

Det eneste malurt der er i bægeret er nok at man nok ikke skal starte med nr 5 i serien. Der er en hel del personer som man jo kender godt hvis man har læst de andre 4, dem løber man meget rundt i til at begynde med.

Jeg vil give bogen 3 stjerner

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter