Flavia de Luce og Hævneren fra Ulster af Alan Bradley
331
2010
978-87-92621-09-2
The Sweetness at the Bottom of the Pie
Hovedpersonen i “Flavia de Luce og Hævneren fra Ulster” er den 11-årige pige Flavia de Luce, en usædvanlig kvik og gammelklog pige i en meget excentrisk familie. Trods hovedpersonens unge alder er “Flavia de Luce..” en voksenbog.
Familien De Luce med fornemme aner og en noget mere jævn nutid bor på landstedet Buckshaw i det sydlige England. Året er 1950. Flavia og hendes søstre Ophelia (Feely) på 17 og Daphne (Daffy) på 13 år bor alene med deres far, oberst de Luce samt altmuligmanden Dogger efter at deres eventyrer af en mor døde under en bjergbestigning. Flavia er et helt leksikon af viden, i særdeleshed om kemi og specielt om gifte. Feely går op i klavermusik og drenge, Daffy i litteraturklassikere. Dagene er fyldt med grove drillerier, hvor Feely og Daffy ofte rotter sig sammen mod Flavia. Men man skal ikke ha’ ondt af Flavia, for hun er en usædvanlig skrap modstander. Som når hun eksempelvis smelter Feelys læbestift om og iblander en gift, der gi’r et temmelig afskyeligt udslæt..
En dag ligger der en død sneppe på deres dørtrin med et sjældent frimærke i næbbet. Og dagen efter finder Flavia en død mand midt i agurkebedet. Det viser sig at han kendte de Luce og obersten bliver snart anholdt, mistænkt for mord.
Flavia arbejder herefter hektisk på at redde sin far (der var stadig dødsstraf i England dengang) og viser sig som en fremragende detektiv. Politiet finder sig tålmodigt i Flavias engagement/ indblanding og hun er en stor hjælp i opklaringsarbejdet, hvor hun næsten hele tiden er et hestehoved foran.
“Flavia de Luce og Hævneren fra Ulster” er en vidunderlig krimi skrevet af en 71-årig debutant med et utroligt vid og et sprudlende fantasifyldt sprog. Skrivestilen minder mig lidt om Kate Atkinsons og virker dejlig ‘britisk’ på en særegen måde (Bradley er vist canadier, så det må være ‘storbritisk’), temmelig excentrisk og med både kærlighed og humoristisk distance til snobberi og stolte traditioner. Bogen er proppet med referencer til litteratur, musik og historiske personligheder, men kan fint læses uden kendskab til Shakespeare eller Gilbert & Sullivan.
Det er lidt af et kunstgreb at lade hovedpersonen være en 11-årig pige. Selvom Flavia er meget fremmelig, så har hun også den glæde, sorgløshed og tro på livet, som kun børn kan ha’. Tillige med en anden synsvinkel end de voksnes.
