0 kommentarer

Flaskepost fra P af Jussi Adler-Olsen

af d. 1. december 2010
Info
 
Sideantal

486

Udgivet

2009

ISBN

978-87-567-8765-9

Udgave

1

 

”Flaskepost fra P” er 3. selvstændige bind om Afdeling Q. Vi følger igen Carl Mørck, Assad og Rose, fra kælderen under Politigården, hvor Afdeling Q er placeret.
Titlen hentyder til en flaskepost, der efter mange års glemsel i en vindueskarm i Skotland, kommer til Afdeling Q, fordi ordene i flaskeposten er danske.
Det bliver noget af et puslespil at stykke hele brevet sammen, da det meste af teksten er forsvundet, men efter mange timers grublerier lykkes det til sidst. – Det viser sig at brevet er skrevet af en dreng der er blevet kidnappet. Desværre findes der ingen sager om forsvundne børn der kan kobles til flaskeposten, hvilket undrer Carl.

Samtidig med at vi som læser følger Carl og Afdeling Q’s efterforskning hører vi om kidnapperen og bliver draget ind i hans verden. Forbryderens fortid præger i høj grad hans liv nu, så bogen handler også om arv og miljø – at bære nag og mønstre, der kun kan brydes, hvis man virkelig vil.

Bogen er meget velskrevet. Jussi Adler-Olsen forstår at gøre sine hovedpersoner troværdige og det er godt at læse om Carl, få løftet lidt mere af mystikken omkring Assad og få flere nuancer på Rose.

 

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter