Fiskenes kærlighed af Steinunn Sigurðardóttir

Dette er en beretning, der på smukkeste vis fortæller om menneskets mest komplekse og simple sider. Igennem en kvinde på 32 år stifter vi bekendtskab med hendes oplevelse og møde med en form for kærlighed, der brænder kulde.

Samanta lever alene i smukke naturomgivelser. Hun oversætter poesi, læser korrektur på tekster og lever lidenskabeligt for sit arbejde. Der sættes intenst skub i hendes liv, da hun kommer i kontakt med Hans, som hun forelsker sig dybt i. Kærligheden og romantikken viser sig i forskellige udformninger og er en stærk oplevelse for Samanta. Hun er en selvstændig kvinde, der er vant til kun at tage vare på sig selv. Hun hverken knytter sig til eller falder for hvem som helst: ”Jeg levede mit eget liv, stille og roligt, som det passede mig. Jeg savnede ingenting og var ikke på jagt efter noget særligt.”

Romanen handler i særdeleshed om at få og miste, samt erkendelsen af, at dette er en realitet; en unægtelig del af livet. Man giver sig hen, hvis man tør og stiller sig samtidig sårbar. At træffe valg kan give eksistentielle problemer, og Samanta finder sig selv over for en svær beslutning, der kan have stor betydning for hendes indre lykke. Angsten spiller tydeligvis en rolle i dette foretagende, hvilket kun gør det vanskeligere at komme frem til hendes egentlige behov.

Forfatteren har udformet Samantas tanker som eminente billeder på, hvad kærlighed kan være: ”Han sagde om en rose, at den var rødere end rød og jeg forstod hvorfor: fordi den ikke var rød. Det var det samme med vores kærlighed: den var varmere end varm fordi den ikke var varm”. Kærligheden kan være farlig, fordi den kan være så iskold; Kommer man for tæt, kan man miste sig selv, eller det man ønsker at være, og ville alt så ikke ramle?

Steinunn Sigurdardóttir har med ”Fiskenes kærlighed” formået at sætte en indre refleksion i gang hos mig. Hendes måde at beskrive en kvindes kvindelighed på er troværdig, loyal og nærværende. Jeg som læser fornemmer oplevelsen af at blive levendegjort via kærligheden og den smerte, den kan bringe med sig. Endvidere findes der mellem linierne udtryk for og billeder på livets flygtighed og forgængelighed; den intense kærlighed kommer og forsvinder, intet varer evigt og alligevel gør alting i form af vores dedikation til tingene.

Fisk er glatte og smutter mod hinanden og fra hinanden. Måske derfor titlen ”Fiskenes Kærlighed”; sådan er det også med os mennesker, hvilket er derfor, at denne bog til enhver tid kan være relevant. Den bygger på eksistentielle og filosofiske problemstillinger, men også psykologiske, bl.a. i form af, hvordan vi mennesker mødes, går fra hinanden og kommunikerer så godt vi kan med de redskaber vi har.

Vi svømmer i vand, som vi selv skal varme op med de fisk vi møder undervejs. Vi skilles måske herefter, men har berørt hinandens liv og flyder sammen; enkelte dråber, der rammer og danner selve havet.

Lån bogen på bibliotek.dk