0 kommentarer

Eventyret om prinsesse Skaldepande af Sally Sharf

af d. 30. januar 2023
Info
 
Sideantal

43

Udgivet

2022

ISBN

9788743048947

Originaltitel

Eventyret om prinsesse Skaldepande

Udgave

2. udgave

 

Et rigtig sødt eventyr som ikke er så langt, men som alligevel indeholder mange detaljer. Nogen virkelig flotte illustrationer er der også. Det eneste minus er egentlig at det handler om en voksen prinsesse og det er virkelig set fra en vinkel som ikke er helt alderssvarende til hovedpersonen da hun skal giftes med en, men hun stadig hopper i bladbunker.

Selve historien er fin. Prinsessen er født skaldet men får en meget smuk paryk som hun værner meget om. Og kun hendes forældre ved at hun rent faktisk er skaldet. Derfor optræder hun med et andet navn i offentligheden end hendes reelle navn, som kun benyttes rent privat. En dag mister hun parykken fordi en mus stjæler den, men da ingen ved at det er en mus der er skyld i det så bliver alt endevendt og prinsessen lukker sig inde på sit værelse for ikke at blive set. Man er meget bekymret for hende og vælger derfor at melde offentligt ud at hvis nogen kan lokke hende ud af værelset så må personen gifte sig med hende. Der kommer mange, men hun er ikke interesseret. Desuden syntes hun ikke nogen af dem er kønne nok. En dag kommer der dog en som virkelig er smuk og hun bliver derfor meget nysgerrig. Og da han skriver et digt så ved hun at det må være ægte kærlighed, men stadig vil hun ikke have han ser hende uden en paryk.Om hun finder en løsning og bliver gift eller ej, må kommende læsere selv finde ud af.

Det er en bog der henvender sig til mindre børn, den er godt til højtlæsning men også til større børn der læser selv. Det er en hyggelig historie og selvom den ikke er lang, så sker der meget på kort tid. Det fungere godt.

Anmeldereksemplar.

Lån bogen på biblioteket

Bedømmelse
Karakter