Eva Luna af Isabel Allende

’Eva Luna’ er en række biografier, der væves ind i hinanden af hovedpersonen og den passionerede fortæller af samme navn som romanen.

Romanen giver et indblik i Sydamerikas historie fra Anden Verdenskrig og frem til den kolde krig.

Hvis man går efter finlitterattur, skal man kigge sig om efter en anden bog. Spænding eller action er der heller ikke meget af i ’Eva Luna’ – ej heller sensation, selv om Isabel Allende heller ikke i denne roman viger uden om sex og makabre situationer. Tænder læseren på kærlighedsromaner med tyk sovs, kan anden del af ’Eva Luna’ nok stille ham eller hende tilfreds.
’Eva Luna’ kan læses for dens mættede indhold af hverdagsrealisme med alle facetter. Det er en underholdningsroman med plads til læserens små drømmerier.

Isabell Allende foregiver en vis seriøsitet, men mixer bevidst realitet og fantasi. Samtidig kræver hendes romaner ikke de store forudsætninger, og det er en kendsgerning, der taler for Allende og også har givet hende en kolossal læserskare især uden for Sydamerika.

Isabel Allende fabulerer så vildt, at et kort referat er noget nær umuligt. Fortællingen begynder med Consuelos’ fødsel. Consuelos er Eva Lunas mor og bliver som hittebarn i urskoven fundet af hvide missionærer. Mens hun praktiserer sine overnaturlige kræfter, magter hun også at føde den kreative Eva Luna. Eva står for »liv« og Luna for »måne«, kvindelighedens symbol.

Eva Luna kommer i pleje i en professorfamilie med en streng plejemor, der symboliserer de kristelige normer.

Eva Luna ender med at bryde op fra det hele og begive sig ud i en verden, hvor hun bliver konfronteret med liv, død, kvindefrigørelse, seksualitet, fattigdom, raceulighed og macho-kultur. Eva Luna opbygger et væld af mellemmenneskelige kontakter og får dermed et bredere udsyn end sin mor, der var begrænset af normer og fattigdom. Moren vendte sin modstand mod autoriteterne indad. Eva Luna vender den udad. Det er kostelig læsning, da Eva Luna arbejder hos en minister, der benytter sig af en fin træstol som toilet – en adfærd, som Eva Luna får nok af, så hun ender med at kaste det i hovedet på ham og forsvinde fra sin plads.

Isabel Allende er blevet markedsført som repræsentant for den særlige sydamerikanske »magiske realisme« eller »fantastiske realisme«, som den også kaldes, hvor det realistiske og det fantastiske flyder sammen. Det har affødt længere akademiske diskussioner om, hvorvidt hun kan rubriceres som en sådan. Denne diskussion skal ikke tages her. ’Eva Luna’ skal blot have varme anbefalinger med på vejen. Man er godt underholdt.

Lån bogen på biblioteket