394
1996
87-568-1284-1
A map of the world
Alice og Howard har købt en gård, for at de og deres 2 små piger kan være tæt på naturen. I nærheden bor deres gode venner Theresa og Dan, som er deres eneste venner. Theresa og Dan har også 2 små piger. De skiftes til at passe hinandens børn, engang om ugen, her i sommerferietiden. Men en mandag i juni, hvor det er Alices tur til at passe børnene, sker ulykken. Gården ligger tæt ved en sø, hvor børnene tit er nede og bade. Efter Theresa har afleveret sine to små piger, er Alice uopmærksom i højst 10 minutter. Men i den tid når Theresas datter Lizzy på 2 år ned til søen, hvor hun falder i og drukner.
Fra den dag er intet det samme og lavinen begynder at rulle. Alice bliver nemlig oveni denne forfærdelige ulykke beskyldt for at være uterlig overfor nogle af de børn hun behandler, på den skole hvor hun arbejder som sundhedssygeplejerske.
Hun bliver fængslet og dermed sidder Howard tilbage på gården med deres børn, en økonomi som ikke kan hænge sammen og en hel by som vender ham ryggen pga. det med Alice.
Alice derimod finder sin egen indre styrke i fængslet, så hun kan finde vej ud af den labyrint af løgne og ondskab hun ufrivilligt er havnet i.
Et kort over verden er Jane Hamiltons første bog på dansk.