Et kinesisk liv, bind 2. Partiets tid : 1976 – 1980 af Li Kunwu og P. Ôtie
198
2012
978-87-7105-209-1
Une vie chinoise Le temps du parti, kunstner: Kunwu Li ; oversætter: François-Eric Grodin ; redaktører: Carsten Søndergaard, Jens Trasborg
I 1976 er formand Mao død, tvangsarbejde er afskaffet, Deng Shao Peng har taget ledelsen i kommunistpartiet, – eller bare ’partiet’ og firebanden er blevet afsløret og fængslet. Banden består af fire prominente ledere i partier, heriblandt Maos enke, der alle har sat folket op mod folket, og dermed har de været ansvarlige for kulturrevolutionens overgreb:
Sådan sluttede 10 års vanvid
Fra den ene dag til den anden. I begejstring over tilfangetagelsen af de fire krabber og deres klike.
Disse fire skyldige havde helt uforvarende reddet vores nation, og uanset hvad vi hver især havde bedrevet under kulturrevolutionen, kunne alle vi andre fejre afslutningen på tragedien med værdighed og uden forbehold.
Den ekstatiske lykke, som vi alle sammen var opfyldt af, mindede om følelsen hos et folk, der er gået sejrrigt ud af en lang krig. Den varede ved i flere måneder og slettede effektivt – i hvert fald indtil i dag – alle de minder, som det var bedst at glemme helt.
Der var blevet slået en streg over den forstyrrende fortid, og vi skulle nu til at opfinde en mere glorværdig fremtid.
Li’s far bliver løsladt efter 10 års tvangsarbejde, og får med det samme de rettigheder og den stilling han havde i partiet før kulturrevolutionen tilbage. Han bliver endda forfremmet. Li selv er soldat, og hans soldatertjeneste bliver et middel til at opnå en gunstig stilling og dermed søge optagelse i partiet. Kun 2% af befolkningen var medlem, og havde man i sin slægt en ’jordbesidder’, var det en alvorlig hindring. Sådan en hindring har Li, så han melder sig frivilligt til at forvalte en ’produktionsenhed’ i en ødemark, hvor han skal tilse driften af et mindre landbrug. Det er fysisk hårdt arbejde alle døgnets timer. Men han får alligevel tid til at lave et par tegninger og det bliver bemærket. Hurtigt opnår han respekt for sine evner som tegner, og forfremmes fra det almene soldaterarbejde til at lave propagandategninger, og opnår derved at blive positivt bemærket og optagelses i partiet.
’Partiets tid ’ tegner et billede af et Kina i forandring. Tidens tendenser er en opblødning af den kontante linje over enhver form for kapitalisme, så en vis del af befolkningen får lov at åbne boder og drive egentlig forretning. Man ser også de første vestlige turister komme til landet. Li Kunwu vinkel er hverken politisk eller kritisk, og er dermed et fremragende historisk dokument.
