310
2019
978-87-400-5170-4
1. udgave, 1. oplag
En fantastisk fin og anderledes roman, der har grebet mig om hjertet. Mange anmeldere har hæftet sig ved og lovprist bogen, fordi Sofie Jama giver de omskårne kvinder en stemme, men det er kun et brudstykke af de mange budskaber og mange lag, som romanen beriger sin læser med.
Fortælleren er den unge pige Bakara, der i midten af 1990’erne måtte forlade det borgerkrigshærgede Somalia og nu bor på Nørrebro i København. Bakara arbejder i en Røde Kors lejr og møder her et uledsaget flygtningebarn, drengen Umar, der i 2014 er flygtet fra krigen i Syrien og undervejs har mistet hele sine familie.
Bakara er ven med den ældre Esther, der er tjekkisk jøde, og som overlevede et fangeoprør i en kz-lejr og endte i Danmark. Esther betror Bakara sin livshistorie og fortæller, at en stor del af hendes liv har været baseret på en løgn.
Romanen afdækker på smukkeste vis de tre hovedpersonens skæbner – Bakara, Umar og Esther, og til sidst flettes de tre historier elegant sammen, og læseren lades tilbage med et stort håb for, at alt får en lykkelig slutning. Please.
Bogens titel ”Et andet menneske, et andet liv” ligger som en underlægningsmelodi gennem bogen, hvor vores hovedpersoner alle har været nødt til at lægge deres gamle liv bag sig for at kunne agere i deres nye liv. På trods af dette, banker deres gamle liv hele tiden på og kræver deres plads i deres nye liv.
Sofie Jama skriver stilfærdig og stærkt, og fortællingens romanform tager læseren med på en rejse ind i lande, skæbner, tider og kontinenter, som vi dagligt læser om i aviserne og ser på fjernsynet, men som vi efterhånden er blevet immune overfor. Men ved at få ting ned i romanform, er det som at være der selv, og man kan let identificere sig med en gammel jøde, en flygtningedreng og en ung somalisk kvinde.
Sofie Jama er dansksomalier og kom til Danmark som 15-årig. Hun springer nu ud som forfatter med romanen ”Et andet menneske, et andet liv”. Sofie Jama har i et interview fortalt: ”Beret blot om dine vilde oplevelser og rejser, om at du har sprunget elastikspring eller besteget et højt bjerg, at du har stået ansigt til ansigt med en løve og svømmet med hajer. Du er en helt. Men prøv at fortælle folk, at du har gennemlevet hungersnød i en alder af seks år, at du har hørt bombeflyene nat efter nat, at du har vandret alene med dine små søskende i dunsten af de forrådnende lig omkring jer. Der bliver tåkrummende stille. Det er for voldsomt til, at almindelige danskere kan identificere sig med det, ikke den slags erfaringer, der giver et godt liv mere spænding.”
Stor applaus og stor respekt for at skrive denne roman, der er et vidnesbyrd om forfatterens formidable evne til at sparke benene væk under flygtningedebattens mange tal og forbehold og vise os, at vi alle er mennesker og har behov for at blive mødt med kærlighed og rummelighed.