Erling – en sprutte mæ’ det hele af Bud Grace

Det er langt fra første gang jeg læser dette album, og alligevel bliver jeg overrumplet af graden af absurditet. Helt ude på et overjordisk overdrev dirigerer Bud Grace sine gakkede figurer rundt i noget der udvikler sig fra en simpel men utænkelig situation, i fuldstændig uforudsigelige retninger. Alt vendes på hovedet. Én enkelt avisstribe bliver til en føljeton på 16-20 striber der malker løs på en bizar situation. Lad mig eksemplificere: Erling bliver vækket af en talende papegøje. Han smider den ud, og den tager på værtshus, møder en tryllekunstner og de to narrer penge fra overfaldsmænd i en gyde. Derefter bliver kunstneren kidnappet af en sexgal ældre kvinde der holder ham indespærret i sit klædeskab. Det lyder egentlig ikke så sindssygt på skrift, men i tegnede udgave køres den af i yderste potens.

Eller lægen, – her slår ordet kvaksalver simpelthen ikke til, der vil stoppe med at ryge. Rygetrangen forsvinder dog ikke, så han begynder at frekventere en restaurant for kæderygere for at få sit daglige fix passiv nikotin. Eller Erlings adoptivaber, som har fået unger og Erling stævnes i en faderskabssag af sin storsvindlende onkel Theo. Men sagsøgeren ender selv bag tremmer og så følger Grace ellers Theos besværligheder med at tilpasse sig tilværelsen som fængselsfange.

Indimellem er det som om Bud Grace er lige lovlig ukritisk, og der derfor er striber der blot introducerer forskellige medlemmer af onkel Theos loge ’Piranha-klubben’. Eller andre personer der nærmest står på en scene mens Grace kører en monolog af. Han er ikke den første serietegner der har måttet klippe en hæl og hakke en tå i lige lovlig voldsomt omfang, i forsøget på at levere en daglig stribe. Dertil kommer at Grace i sin blog gang på gang indrømmer, at han altid er bagefter.

Men alligevel, der er guld at komme efter for dem hvis humor er tilpas outreret.

Lån tegneserien på biblioteket