100
2005
87-638-0131-0
Memoria de mis putas tristes
Jørgen Leth hænger her i slutningen af 2005 ud i medierne, fordi han i en nyudkommet biografi påstår, at han har været i seng med sin husholderskes 17-årige datter. Lad det være sagt, at den nationale harme Leth har vakt, har påvirket min læseoplevelse af Márquez’ litterære luder-erindring.
Hovedpersonen i den lille roman bestiller til sin 90-års fødselsdag en gave til sig selv ved den lokale bordelmutter: en vild elskovsnat med en ung jomfru. Dén historie spredes ud over hele bogen, og strækker sig over mere end én nat. Men oldingens historie strækker sig også; vi kommer indenfor i hans arbejdsliv på den lokale sprøjte, som han har leveret søndagsklummer til i en menneskealder. Vi får historien om hans eneste ene, men mislykkede, kærlighed. Morens smykker får et par ord med på vejen, og sågar et mord finder vej til bogens sider.
Alle afstikkerne er – på mere eller mindre vellykket vis – med til at forme den gamle mands erindring. Tonen, som oldingen fortæller i, er ærlig og reflekterende, og sammen med det tabubelagte emne giver det fortællingen en behagelig disharmoni.
“Jeg er grim, forsagt og ude af trit med tiden. Men da jeg ikke har brudt mig om at være sådan, har jeg fingeret det modsatte. Indtil i dag, hvor jeg af egen fri vilje beslutter at fortælle, hvordan jeg er, selv om det kun er for at lette min samvittighed.”
Marquez har begået en moralsk bog, der rammer ned i en række emner, som mange mennesker nærmest har automatisk meninger om. Prostitution. Aldrende mænd og deres kærlighed. Pædofili. Livets afslutning.
Er man en gris, hvis man bestiller en elskovsnat for penge? Man er i hvert fald en gris blandt mange. Men hvad nu hvis den unge kvinde kun er 17? Eller som i Marquez’ historie er en pige på 14? Og hvad nu hvis den gamle gris ikke kan få sig selv til at røre hende, eller hvis pigen forelsker sig i ham – og gir ham lov?
Bordelmutteren i Marquez’ bog får det sidste ord: “Også moral er et spørgsmål om tid”.