343
2009
978-87-7604-240-0
Hvad har mordet på den unge, smukke Anna Gudberg at gøre med den to-årige Anna Jelagers forsvinden?
Rebekka Holm, efterforsker hos Rigspolitiets Rejsehold, kommer til Ringkøbing, og snart trævles en tragisk historie op, der undervejs kræver flere liv.
Anna Gudberg var en livsglad pige, der boede sammen med to jævnaldrende veninder og havde sin gang hos byens meget religiøse præstefamilie. Har var hun gode venner med den ene søn, sværmede for en anden søn og var elsket af husets lille mongoldreng.
Mistanken om morderen vendes hurtigt mod byens utilpassede Alex, der aftenen inden mordet på et diskotek var blevet afvist af Anna – men det viser sig, at der står større og mørkere kræfter bag mordet end afvist kærlighed.
Vi kommer hele raden rundt om pædofili, menneskehandel, bedrag, angsten for hvad lokalsamfundet vil sige, og mørke kræfter, der indtager menneskesindet.
Julie Hastrup bygger stille og roligt spændingen op – og alt mens man som læser forsøger at rede trådene ud – bygges der flere og flere lag på historien.
En væsentlig del af romanen omhandler efterforsker Rebekkas fortid, og hendes forsøg på at lukke kærligheden ind i sit liv.
Personligt er jeg lidt “ligeglad” med al den kærlighed, der er en del af mange krimier, men selve kriminalhistorien er spændende.